En god idé?

"Var folkekirken en god idé?", lyder titlen på tv-udsendelsen "Omars Ark", som DR genudsendte 23.4.

1. maj 2012 06:00

På nettet kan man læse om udsendelsen, at den blev sendt første gang 16. december 2011, og at den vises indtil 1. januar 3000. Om indholdet står der: "Jorden går under! Som ved tidligere lejligheder vil dette foregå ved en syndflod, og komikeren Omar Marzouk har derfor sat sig for at undersøge, hvad der er værd at tage med fra den gamle verden, og hvad vi lige så godt kan smide over bord med det samme. I dette program undersøger han på humoristisk vis, om folkekirken egentlig var en god idé?" Hvorfor spørges der, om folkekirken var en god idé, når der i virkeligheden menes kristendommen? Meningen er ikke til at tage fejl af, når der i udsendelsen vises grove, primitive tegneseriefigurer sammen med billeder af den lidende Kristus. Det er en hån mod det kristne budskab og respektløst og usmageligt at bringe det i dansk fjernsyn. Hvad jordens undergang og den gamle verden angår, behøver "Omars Ark" ikke at bekymre sig på kristnes vegne. Vi er mere bekymrede for de mennesker, hvis verden går under på grund af terror. Var 11. september en god idé?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...