En god nordjysk oplevelse

} DOBBELTKONCERT: Der var to forskellige genrer på scenen på Skovsgaard Hotel ved Brovst Musikforsynings seneste koncert, begge med deres rødder i det nordjyske. Først var der debutkoncert med Jens Jeppesen Band, deres første offentlige optræden sammen. Efter en lidt nervøs start spillede de sig roligt og sikkert ind under huden på tilhørerne. Med udgangspunkt i Limfjorden og egnene omkring Nibe skriver Jens Jeppesen sine tekster, som bandet med stor professionalisme leverede musik til, krydret med Jens Jeppesens små anekdoter. Derefter trådte Jonny Nørmølle Band op og leverede en veloplagt gang vestjysk rock. Alt i alt en vellykket aften, som sendte gæsterne hjem med en bevidsthed om, at Brovst Musikforsyning kan levere musikoplevelser uden at skulle lede langt uden for lokalområdet.