EMNER

En gratis omgang

Nu skal en ny regering som regel have tid til at finde sit ståsted.

Jeg mener, at den nuværende regering har haft tid. Endda meget tid. Rigtig meget tid. Meget lidt er sket, men når det endelig sker, skal det da bemærkes, selvom det igen er noget, de ikke har lavet. Typisk. Den nye fødevareminister slår sig gevaldigt på brystet og påpeger (17.2.), at det bestemt ikke er hende, der har lavet den nye lov om randzonerne langs de danske vandløb. Det var den væmmelige afgåede borgerlige regering, der, sammen med DF, fik den vedtaget 26. maj 2011. Loven skal "udgøre et væsentligt bidrag til reduktion af nitrat- og fosfor-udledningen til vandmiljøet." En lov, som hun støtter. Hvem gør ikke det? Der gives samtidig mulighed for kompensation til visse områder. Så roder fødevareministeren sig ind i en historisk beskrivelse af danskernes mulighed for adgang til "den fælles danske jord", herunder de danske strande mm. Helt tilbage til 60'erne, ja, endnu længere svinger hun sig op til at beskrive, ud fra hendes bekymring om, at danskerne ikke selv kan tage hånd om friheden uden at tage ansvar. En oplistning af reglerne for, hvad vi danskere ikke må. Lige nu oplever vi en regering, som kun lægger begrænsninger inden for næsten alle grene af dagligdagen, som gør det dyrere og mere besværligt at være dansker. Jeg skal undlade at liste op. Det står alle lysende klart, hvad slags styre vi har fået. Derfor er det en helt gratis omgang, når fødevareministeren bryster sig af, at det er hendes parti, der får fjernet en særregel om, at jeg ikke må gå 200 meter hen over en bondemands mark for at komme til randzonen med vedvarende græs langs åen. Måske tror hun det fjerner fokus fra mærkværdigt mange manglende udmeldinger fra den nye regering.