En gratis omgang

Hård kritik af forslag om, at behandlingsgaranti skal betales af satspuljemidlerne

KØBENHAVN:Det var i en regn af sølvkonfetti, at den nye K-leder Lene Espersen for få uger siden gav den konservative sociale profil et ordentligt rygstød ved på partiets landsråd at lancere en behandlingsgaranti til psykisk syge. Siden hen er glansen gået af den konservative glorie, fordi pengene skal komme fra satspuljemidlerne. Og kritikerne står nærmest i kø for at bebrejde regeringen for at ville fundere bred sundhedspolitik på puljemidler, der egentlig skal gå til landets fattigste og mest trængende sjæle. Men det er ikke bare De Konservative, der bliver buh'et af. Debatten om, hvordan satspuljeordningen - de fattiges finanslov - er skruet sammen, er brudt ud i lys lue. For er det nu rimeligt, at snuppe en del af overførselsindkomsterne og så sende pengene tilbage til de socialt udsatte tilskud til væresteder, projekter og interesseorganisationer? "Nej", mener SF, der foreslår, at vi alle betaler over energiafgifterne. "Nej", siger det socialdemokratiske bagland, der har indstillet til S-ledelsen, at ordningen skal fjernes, fordi den bare gør de fattige fattigere. Og Dansk Folkeparti lovede på deres sommergruppemøde i august, at ordningen skulle afskaffes, og de svage grupper i stedet tilgodeses på finansloven. Alligevel er alle partier undtagen Enhedslisten med, når pengene skal fordeles. Gode intentioner Det hele startede ellers så godt for 18 år siden, da satspuljen så dagens lys. Puljen var tiltænkt små projekter på social- og sundhedsområdet, der skulle forbedre vilkårene for de svageste. Projekter, som var så skæve, at det var for tidligt at sige, om de skulle være permanente og dermed på kommunernes budgetter eller finansloven. Satspuljen finansieres nemlig ved, at overførselsindkomster som kontanthjælp og førtidspension ikke stiger i fuld takt med prisudviklingen. I stedet tages hvert år en lille bid på 0,3% af stigningen til satspuljen. Med tiden er projekterne under satspuljerne blevet større og større, og kritikken vokset i samme takt. En af de skeptiske røster er Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Det er en dybt uretfærdig måde at gøre det på. Vi burde være solidarisk over for de socialt svageste, men som det er nu, betaler de jo selv, siger Preben Brandt, der dog er glad for, der overhovedet findes en pulje til de svageste i samfundet, selvom han finder ordningen "svært uheldig" og "kritisabel". Dobbeltmoral Der er altså stor enighed om, at satspuljen ikke dur, og derfor kan det måske undre, at alle kritikkerne om kort tid vil stå frem og rose sig selv for at skaffe penge til dette og hint. Satspuljen er nemlig en af de få muligheder, som oppositionen har for at dele penge ud, og det har de sagt ja til - altså lige bortset fra Enhedslisten. - Det er dobbeltmoral først at være imod satspuljen og så efterfølgende være med til at dele ud. Det vil vi simpelthen ikke være med til, siger partiets socialordfører Line Barfod. Selv om Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen selv er med, når kagen skæres, så har hun gentagne gange kritiseret måden pengene uddeles på og kaldt den mere eller mindre tilfældig: - Derfor er der også en ny procedure på vej, hvor vi vender rækkefølgen på hovedet, så vi som politikere opstiller nogle målsætninger, som de, der søger, så kan søge under. På den måde håber vi, at det bliver mere målrettet og mindre tilfældigt, siger Mette Frederiksen. Den nye ordning træder i kraft i 2010.