Brønderslev

En grøn oase ved svømmehallen

Indvielse torsdag af nyt grønt område ved svømmehallen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er mulighed for mange aktiviteter.

BRØNDERSLEV:Det grønne område ved Brønderslev Svømmehal skal nu igen summe af liv.

Der er etableret en udendørs beachvolleyballbane samt en fodbold- og håndboldbane.

- Det er et mangeårigt ønske, der opfyldes, fortæller leder af svømmehallen, Michael Jensen.

For nogle borgere i Brønderslev er det også lidt nostalgi.

Da der fra 1936 til 1980 var friluftsbad, var der et grønt område, der var meget populært for solbadere. Her nød man solen mellem en dukkert i friluftsbadet.

- Det kan man igen, fortæller Michael Jensen, der fortæller, at der er mulighed for at slå sig ned på plænen.

- Nu er det en rigtig svømmehal, så der er krav til hygiejne. Der opsættes udendørs brusere, så man kan få sandet skyllet af, inden man går ind i svømmehallen igen.

Der er kørt 94 kubikmeter sand ud på beachvolleybanen, hvor der overalt er et 40 centimeter tykt sandlag.

De ansatte var begyndt at køre sand ud med trillebør og håndkraft, men der måtte tilkaldes større maskiner.

Det ny, grønne område, indvies på torsdag. Der er åbent hus mellem klokken 14 og 19.

- Det er gratis at benytte både svømmehallen og det grønne områder med baner, fortæller Michael Jensen.

Man skal blot huske badetøj og sportstøj samt et håndklæde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.