Lokalpolitik

¿En gudsforladt provinsby med hovedgade, bodega og tankstation¿

DR:Filminstruktøren Ole Bornedal er på vej med en ny film, og i den forbindelse søger filmens producent så i al sin visdom ¿en gudsforladt provinsby med hovedgade, bodega og tankstation¿ Bornedal og hans film skal jeg ikke kommentere, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der lært filmens producent, hvad han ved om takt og tone? Jeg er helt opmærksom på, at denne åndssvage historie kan vise sig at være den bedst tænkelige markedsføring, men lad nu det ligge, for efterlysningen taler vel for sig selv? Hvad jeg er mere fortørnet over, er Danmarks Radio! Nu er vi efterhånden trætte af at blive belemret med de såkaldt ¿kloge hoveder¿, som skal udbrede deres dårskab til hele landet ved at udstille landets yderområder som ¿Helvedes forgård¿ For kort tid siden viste DR2 temaudsendelsen ¿Den rådne banan¿, hvor man sammen med blandt andre professor Jørgen Møller påberåbte sig at beskrive forholdene i Nordjylland, hvilket blev gjort med så dystre billeder, at man følte sig henvist til ¿Helvedes forgård¿. Filmen var klippet og sammensat således, at man via nogle meget få forfaldne bebyggelser fik hele den nordjyske region til at fremstå som et mørkt og dystert uland i stort forfald. Senere fulgte DR1 så op med temaudsendelsen ¿Fra Thailand til Thy¿, hvor de mørke og dystre billeder igen satte scenen til noget, der kunne minde om en gammel film af ¿Alfred Hitchcock¿ Er det, hvad man forstår ved ¿public service¿ i DR? Jeg kan sagtens acceptere, at man indimellem provokerer for at sætte en debat i gang, men på denne måde at udstille en hel egn i et så dystert perspektiv er ren og skær dårskab. Dårskab er vel ikke altid lig med almindelig dumhed, men jeg vil godt opfordre til, at en og anden i DR beviser, at disse udsendelser ikke er udtryk for uvidenhed grænsende til almen dumhed. Det kunne man meget passende gøre ved at vise, hvad Thy egentlig har at byde på i forhold til andre områder i landet. Det er vel ikke gået jeres næse forbi, at vi har fået den første Nationalpark i Danmark, og hvilken storslået natur, der ligger til grund herfor? Jeg er helt med på, at et decideret bymenneske i en bil midt på strækningen mellem Klitmøller og Hanstholm vel nok kan føle sig lidt ¿alene i verden¿, men det siger vel mere om personen, end det siger om området? Kort sagt: DR - I skylder os at vise landets befolkning, at Thy er et af de skønneste naturområder i landet, og at lokalbefolkningen hverken er ¿guds- eller åndsforladte¿ men derimod et folkefærd, som er meget bevidste om deres egns kvaliteter og som helt respektløst også tillader sig at være stolte heraf!

Forsiden