En guidet tur i Bette Frederikshavn

Hvori vi får meget mere at vide om Søndergade og alle sidegaderne

FREDERIKSHAVN:Før NORDJYSKE for alvor rykker ind i Søndergade 70 B første sal til venstre (det sker i dag 1. december), vil det være rart at lære kvarteret lidt mere at kende og snuse til områdets historie. Jamen, så lad os dog gå en tur i skønne Søndergade, i øst, vest, nord og syd - i Bette Frederikshavn - som kvarteret populært blev kaldt. Og lad os invitere en mand med, som virkelig kender kvarterets rødder, nemlig arkivar ved Bangsbo Museet og Arkiv, Erik Christensen. Bette Frederikshavn går (gik) fra Grønttorvet i den nordlige ende til Søndergade 130 (Bent Ebbesens Autoværksted), hvor skellet ind til Flade Gærum Sognekommune gik, og hvor Båder Bæk stadig flyder under vejen. Mod vest og øst er Bette Frederikshavn afgrænset ved henholdsvis den gamle Sæbybanesti og havet, fortæller Erik Christensen. Indtil midt i 1800-tallet var Frederikshavn kun en meget lille købstadsflække, og da Frederikshavn blev købstad i 1818, var det stort set kun Fiskerklyngen, der udgjorde byen. Men efterhånden som byen voksede, opstod et helt nyt kvarter mod syd. Fra 1870 til 1920 blev Bette Frederikshavn bygget. Først kom fiskerne, og da industrien og værfterne skyllede ind over Frederikshavn, blev Frederikshavn for alvor udbygget. Der var altså tale om et vaskeægte arbejderkvarter, og Erik Christensen taler varmt om denne del af byen. Erik bor selvfølgelig på Sandvej, der er en af sidegaderne til Søndergade. Eriks hus spillede i gamle dage en stor rolle, for hér boede Sandmanden. Nu skal vi huske, at vi er tilbage i en tid, hvor Sønderstrand eksisterede. Flådestationen blev ikke bygget før sidst i 1950erne, så der var dengang frit udsyn til havet. På Sønderstrand var der masser af liv, der var både badebro og De Grønne Badehuse. Ud over at sand er dejligt at gå på, blev sandet også brugt, når husene i Frederikshavn og omegn skulle bygges eller pudses. Det foregik på den måde, at folk simpelthen hentede sandet, og betalte til de velhavende mennesker, der havde strandretten. Betalingen foregik i Sandmandens hus, så der har været en livlig trafik på dette sted. Men da Flådestationen blev bygget, lukkede Sønderstrand - en epoke var slut. Gennem mange år har Bette Frederikshavn været et sandt mylder af små butikker, men de fleste har nu drejet nøglen om. Enten er der nu privat beboelse i de huse, hvor der før var butikker, eller også er nye kommet til. Tag nu bare det store Genbrugsland. Her havde Fiat sit domæne, og der hvor Kvindeligt Arbejderforbund har kontor, huserede Frederikshavn Bank, osv. Som nævnt går grænsen til den gamle sognekommune ved Søndergade 130, og der var stor forskel på at bo i købstaden Frederikshavn og i landkommunen. I Frederikshavn kunne borgerne sende deres børn gratis i skole, ligesom det var gratis at gå til tandlægen. I landkommunen skulle borgerne derimod betale for både skole og tandlæge. Grunden til denne forskel skal ses i en politisk prioritering, for i landkommunen havde man liberalistiske politikere, mens socialdemokraterne stod ved roret i Frederikshavn. I 1939 bliver de befolkningstætte dele af landkommunen lagt sammen med Frederikshavn. Vejskiltene i Bette Frederikshavn fortæller også en historie, for tingene hænger jo sammen. På Hedevej var der engang et hedehus, på Smedevej boede en smed, der hed Storm, og Damvej har sin helt egen historie. I de kolde måneder blev isen i Dammene overrislet med vand. Fiskerne huggede isen ud og brugte isen til at opbevare de nyfangede fisk i. I Bette Frederikshavn var der skam også et bryggeri, hvor der ganske vist kun blev lavet hvidtøl, men et bryggeri var det! I Aladins Hule blev der solgt både fyrværkeri og porno, men nu er det Mammas Pizza, der holder butikken varm, og sådan fortsætter fortællingerne - også i NORDJYSKE, hvor vi frem mod jul opholder os i Søndergade (også på Bangsbosiden) og i alle sidegaderne.