Dronninglund

En gunstig situation for DIF Fodbold

Holdet skal til Skagen på søndag

DRONNINGLUND:I lørdags spillede Dronninglund Fodbolds bedste herre hold i serie 2 en yderst vigtig hjemmekamp imod bundholdet Skibsby-Højene. Da gæsterne var tvunget til sejr for at kunne forblive i puljen, blev det til en god og underholdende kamp.

Dronninglund startede kampen bedst og fik skabt en del chancer, som dog blev misbrugt. Skibsby-Højene kom dog foran 1-0 efter 25 minutters spil. Dronninglund fik dog udlignet seks minutter senere. Her var det Thomas Jørgensen, der headede et indlæg i kassen. Joachim Sparvath bragte Dronninglund foran 2-1 lige inden pausefløjtet.

Fem minutter ind i anden halvleg fik gæsterne fra Hjørring tildelt et korrekt dømt straffespark. Uden chancer for Dronninglunds målmand udlignede SHI’erne til 2-2. Denne udligning skabte fornyet spændingen i opgøret.

Der skulle dog ikke gå mere end fem minutter, før Joachim Sparvath fremtvang et straffespark. Fra 11 meters pletten sparkede Jacob Hørbye sikkert bolden i mål. Dronninglunds spillere fortsatte med at misbruge de mange muligheder, som holdet fik tilspillet sig, og dermed blev kampen mere spændende end nødvendigt var.

På søndag skal Dronninglund til Skagen for at spille topopgør. Hvis denne weekends andre resultater flasker sig, kan oprykningen sikres af DIF’erne. Med kun to spillerunder tilbage fører Dronninglund nemlig rækken. Jerslev, Sterup og Skagen er henholdsvis placeret på en anden og en tredje plads. Da Dronninglund møder netop disse to modstandere, kan holdet selv bestemme, om man til næste år vil spille i serie 1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.