Aalborg

En hård start i Danmark

Det var svært at begynde en ny tilværelse i Danmark, og det gik skævt for drengen Aqqa

Louisa Schandorff og hendes søn Aqqa kunne godt have brugt en dansk kontaktfamilie, da de flyttede til Aalborg. Foto: Jens Morten

Louisa Schandorff og hendes søn Aqqa kunne godt have brugt en dansk kontaktfamilie, da de flyttede til Aalborg. Foto: Jens Morten

AALBORG:Aqqa giver et fast håndtryk og inviterer indenfor i lejligheden på Tove Ditlevsensvej, hvor han bor sammen med sin mor. Der er dækket op med kaffe, og han inviterer straks på sine egne hjemmebagte småkager og klejner. Han er tydelig stolt over kagerne, og det har han grund til, for de er rigtig gode. Til at begynde med er han lidt genert og tilbageholdende som de fleste andre 16-årige drenge, men han får hurtigt vist sine charmerende smilehuller frem. For fire år siden blev han ikke opfattet lige så charmerende, for da begyndte Aqqas liv at tage en forkert drejning. Hans mor, Louisa Schandorff, valgte at flytte til Danmark med sine tre børn i 2004. Hun syntes ikke, at hendes børn lærte nok på skolen i Nuuk, og samtidig følte hun, at det var ved at være sidste chance, hvis hun skulle forfølge sin drøm om at bo i Danmark. Men drømmen blev ikke så rosenrød, som hun havde håbet på. Svær start Aqqa havde det svært i starten, da han begyndte på Tornhøjskolen. - I Grønland bliver man bedømt på det, man skriver, men i Danmark er det, hvad man siger. Det er en hård nød at knække. Pigerne var blandt de bedste i klassen i Nuuk, men her hørte de pludselig til blandt de dårligste, erfarer Louisa Schandorff. Aqqa blev mobbet, men så tog en gruppe drenge ham med. - De var ikke blandt Guds bedste børn, siger Louisa Schandorff, og straks tilføjer Aqqa: - Nej, det var de i hvert fald ikke! - Aqqa var vant til at have pligter og at gøre, som der blev sagt, så derfor gjorde han også, som gruppen sagde, han skulle. Pludselig blev han ligeglad med alt herhjemme, og så begyndte han at stjæle, forklarer Louisa Schandorff. Hun var ikke selv i stand til at gribe ind, da hun selv var syg og i en periode var indlagt på sygehuset. Aqqas ældre søstre, der nu er hhv. 18 og 20 år, gjorde deres bedste, men Aqqa gjorde, som han ville. - Han hjalp ikke til længere, for det sagde vennerne, at han ikke skulle. Han gad ikke noget og gik ikke i skole. Jeg magtede ikke at skælde ud, for jeg kunne ikke overskue det, forklarer hans mor. Nyt håb I midten af 2006 var det helt slemt, og tingene blev ikke bedre, da Aqqas far døde hjemme i Grønland. Men så begyndte det at lysne. En nærbetjent, H.P. Olsen, tog fat i Aqqa. Han kunne have sigtet ham flere gange, men begyndte i stedet at mødes med drengen et par gange om ugen. Louisa begyndte også at komme ovenpå efter sin sygdom og fik psykologhjælp til sin søn, der efter faderens død havde en masse vrede i sig. Hun valgte også at flytte sin søn til Enggårdsgades Skole. Alle tingene tilsammen gav Aqqa en ny chance. - I starten var jeg ikke vild med det og saboterede det. Men efterhånden fandt jeg ud af, at det var bedre at gå i skole end at pjække. Så begyndte jeg at komme opad og ikke nedad, siger Aqqa tilbageholdt. Han siger ikke så meget, når det handler om de to år, hvor det hele gik skævt, men han giver tydelig udtryk for, at han ikke er stolt af tiden - og især ikke sin ligegyldighed overfor sin familie. Det var svært for Louisa Schandorff at finde rundt i det danske system, for selvom mange ting tilsyneladende er ens, er der store kulturelle forskelle på Danmark og Grønland. Stine Nicolajsen fra Foreningen grønlandske børn blev et holdepunkt for Louisa og foreningens aktiviteter et sted for Aqqa. - Det var meget ensomt og trøstesløst i begyndelsen, men jeg har kunnet bruge Stine som støtte. Hun er en engel på jord og gør et stort stykke arbejde. Det har også været godt for Aqqa, at han har kunnet møde andre grønlandske børn, der har kunnet støtte hinanden, mindes hun. Kontakt til dansk familie Louisa Schandorff tror, at Aqqa havde fået en bedre start på livet i Danmark, hvis de havde haft kontakt til en dansk familie, der kunne guide dem lidt. - Til at starte med var det meget ensomt og trøstesløst at bo her. Det var bare os fire. Havde vi kendt en dansk familie, ville overgangen have været mindre smertefuld, mener Louisa Schandorff. Hun havde brug for støtte og viden om det danske system for at kunne hjælpe sin søn. Aqqa tilføjer, at det ville have været rigtig godt, for så havde han lært flere mennesker at kende og måske fået mere selvtillid. Aqqas liv er kommet tilbage på rette spor, og nu bruger han fritiden på at cykle sammen med sine nye venner. Efter 10. klasse har han planer om at uddanne sig til lastbilmekaniker.