EMNER

En halv Hummer

På samme tid, som militærkøretøjet Humvee kører gaderne i Bagdad tynde i jagten på Saddam Hussein, har verdens største bilfabrik, GM, valgt at præsentere en ny og mindre gadeversion til de amerikanske bilister . Foran de amerikanske supermarkeder holder der allerede Hummer H1, som er den største version og Hummer H2, som læner sig op ad H1's monsterimage. Hummer H3T er ikke stor nok til krigsførelse, men med samme aggressive design som de større brødre, håber fabrikken, at bilen vil tiltale de bilister, som ellers ville vælge en mere almindelig firehjulstrækker. Hummer H3T er nemlig kun 4,44 meter lang og 1,89 meter bred. Dermed er den ikke større end Land Rover Freelander. Og motoren er på kun 3,5 liter og får en turbolader til at bringe effekten op på 350 hk.