Hospitaler

En halv milliard kroner til Sygehus Vendsyssel

Regionsrådet i Nordjylland har afsat 533 millioner kroner på anlægsbudgettet de næste 10 år til en gennemgribende renovering af sygehuset i Hjørring

Sygehus Vendsyssel har bygninger fra før 1950, som trænger til en erstatning. Arkivfoto: Bent Bach

Sygehus Vendsyssel har bygninger fra før 1950, som trænger til en erstatning. Arkivfoto: Bent Bach

VENDSYSSEL:Regionsrådet i Nordjylland har afsat 533 mio. kr. på anlægsbudgettet til Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Pengene skal frigives over de næste ti år til renovering og nybyggeri på sygehuset.

Det er et samlet regionsråd, der har vedtaget anlægsbudgettet, som skal anden behandles 18. september.
Allerede til marts næste år åbner en ny fælles akut modtagelse i Hjørring. Den har kostet 90 mio. kr.
- Jeg er glad for, at Sygehus Vendsyssel med det her anlægsbudget ikke kommer til at stå i skyggen af det nye Universitetssygehus i Aalborg Øst. Sygehus Vendsyssel bliver opgraderet til et moderne sygehus, der lever op til alle krav og anbefalinger, siger næstformand i regionsrådet, Per Larsen (K), Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.