En hel by isoleres

Pendler er imod at to afkørsler spærres på én gang

Esben Heine
Pendlere får en omvej. Foto: Kurt Bering
Brønderslev 9. juli 2015 08:15 - Opdateret 9. juli 2015 08:41

BRØNDERSLEV: - Det er urimeligt at isolere en by som Brønderslev. Det mener erhvervsjournalist Michael Stenvei fra Brønderslev, der næsten dagligt kører på den nordjyske motorvej.

- Det er dejligt med ny asfalt. Jeg kan dog kun undre mig over, at man isolerer Brønderslev fuldstændig for nordgående trafik.

- Det er dejligt, at de hundredvis af beboere, der pendler syd på til og fra arbejde, får en bedre kørebane. Ved at blokere de to nordgående afkørsler til Brønderslev sender Vejdirektoratet vi pendlere (og andre) ud på en omvej via Tylstrup (9 kilometer) eller Vrå (11 kilometer). Det er alligevel et stykke vej at skulle køre ekstra.

- Det er utroligt, at det i 2015 ikke er teknisk muligt at dele arbejdet op mellem de to Brønderslev-afkørsler, så en af dem altid er åben under arbejdet.

- Eller rettere: Selvfølgelig er det teknisk muligt. Det må alene bero på vilje og selvfølgelig penge.

- Men en total afskæring af en by af Brønderslevs størrelse var næppe gået upåagtet hen andre steder, mener Michael Stenvei.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...