EMNER

En hel del at komme efter

Jeg er meget enig med dig i, at dialog er den bedste vej frem også for israelere og palæstinensere. Imidlertid kræver det som bekendt to til at føre en dialog.

Og hvor den israelske regering i sit program faktisk tilkendegiver et ønske om at gennemføre forhandlinger med palæstinenserne, så er det tilsvarende ikke tilfældet for den nye palæstinensiske regering, som afviser enhver form for kontakt med Israel. I denne situation kan Danmark ikke gøre meget mere, end det vi allerede gør gennem EU og FN, nemlig at opfordre begge parter til at arbejde for en forhandlet to-statsløsning på grundlag af Køreplan for fred og FN’s sikkerhedsrådsresolutioner, således at Israel og Palæstina fremover kan leve side om side i fredelig sameksistens”. Sådan lyder svaret fra Udenrigsministeriet, efter at jeg i et brev har spurgt ministeren om, hvad han vil gøre for at standse ydmygelserne af palæstinenserne efter 38 års israelsk besættelse. Superklichéen ”Det er ikke noget at komme efter” troede jeg var forbeholdt statsministeren, men jeg kan hermed konstatere, at sproglige undvigelsesmanøvrer smitter til andre ministerier. For det er åbenlyst, at der kan gøres mere. Handlekraften var i 2003 åbenlys, da Irak skulle straffes for nogle masseødelæggelsesvåben, som de ikke havde. Israel har overtrådt FN-resolution efter FN-resolution i forhold til deres be-og bosættelser af Palæstina. I disse dage er den nye Israelske regering ved at annektere 40% af Vestbredden, ved at indlemme Østjerusalem i Israel, ved at lovliggøre store bosættelser, ved at stadfæste muren som den endelige grænse mellem Israel og Palæstina og ved at indlemme Jordan-dalen og efterlade palæstinenserne i adskilte enklaver. Er det den form for dialog, som Per Stig Møller mener, den nye israelske regering står for. Palæstinas præsident, Mahmoud Abbas (Abu Mazen) har været og er fortsat velvilligt indstillet på dialog – men Israel har valgt at tage ensidige skridt. Næsten 2 år efter den vejledende kendelse fra den Internationale Domstol i Haag, der dømte Israels mur i det besatte Palæstina ulovlig, fortsætter Israel alligevel med at bygge muren. Som der ser ud nu, er der nogen der gerne må gå over for rødt – mens andre ikke må. Det er ikke holdbart. Men i ministerens ordvalg ”kan Danmark ikke gøre meget mere, end det vi allerede gør…” – ligger der måske alligevel en kattelem til at gøre noget mere. Jeg er overbevist om, at ministeren med dette ordvalg overvejer at tage initiativ til, at verdenssamfundet følger op på de klare FN-resolutioner og tvinger Israel til indrømmelser, ligesom man gjorde mod apartheidstyret i Sydafrika. Dengang foregik det med forskellige former for handelsboycot og investeringsafviklinger. Dette massive internationale pres var med til at knække apartheid. Jeg er sikker på, at ministeren tænker på at rejse spørgsmålet om EU’s aftaler med Israel i EU’s ministerråd og der kræve, at Israel lever op til aftaler om overholdelse af internationale konventioner som forudsætning for en særlig toldaftale med Israel. Der er således masser at komme efter og ministeren ved mere end nogen, at den passive også er ansvarlig.