En hel sæson uden nederlag

Dronninglund IF rykker op i serie 2 efter en rigtig god sæson

Efter en imponerende sæson uden nederlag i serie 3 er Dronninglund Fodbold atter tilbage i serie 2. Foto: Jørgen Ingvardsen <i>Jørgen Ingvardsen</i>

Efter en imponerende sæson uden nederlag i serie 3 er Dronninglund Fodbold atter tilbage i serie 2. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUND:Også i årets sidste kamp kunne Dronninglund Fodbolds serie 3 hold gå fra banen som vinder. Dermed er holdet gået igennem en hel sæson uden et eneste nederlag, og det har da også for flere uger siden sikret sig oprykning.

Den sidste kamp var mod arvefjenden fra Aså. Over 100 trofaste tilskuere blev vidne til en intens og spændende kamp, hvor hjemmeholdet efter 90 minutters spil kunne sætte yderligere tre point ind på kontoen, da kampen blev vundet med 2-1 efter 1-0 ved pausen.

Efter kampen kunne Dronninglunds træner, Nicolai Demant, gøre status over en helt forrygende fodboldsæson. I 14 turneringskampe er det blevet til 12 sejre, mens to kampe er endt uafgjort.

Holdet har opnået et imponerende målregnskab på 42-11. Der er ikke mange serie tre hold i Jylland, der har præsteret en så flot sejrsrække.

Nicolai Demant roste spillerne for en flot indsats i hele sæsonen og for den imponerende udvikling, holdet har været igennem de sidste par år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.