En helt almindelig kamp på kontoret

Kvik IF har gjort hjemmebanen til en lille byfest

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvalpen Milla er kun fire måneder og allerede en boldhund. 12-årige Pernille Leegaard tager hende med til de fleste af Kviks hjemmekampe. Foto: Per Kolind

HVAM:Der er tyve minutter, til kampen starter, og eneste bevægelse ved banen kommer fra et orange afspærringsbånd, der vifter svagt i vinden. Hvor er Kviks berømte fans? Da vinden tager endnu en tur over Hvam femten minutter senere, er båndet imidlertid ikke alene mere. Da står godt 80 biler parkeret langs banen, og en 120 mennesker står med blikkene limet til spillerne inde på banen. Det kunne lyde som tilskuertallet til en kamp i 2. division. Men det er et midteropgør i serie 1. Kvik IF modtager B 65 fra Randers-egnen, nummer fem modtager nummer syv. Set med store briller på ikke noget særligt. Nærmest en helt almindelig kamp på kontoret, hvis man kan kalde den danske turnering det. Men i Hvam er hver kamp noget særligt. Til sammen kan Kvik-byerne Simested, Hvilsom og Hvam kun mønstre få hundrede husstande. Men hvad gør det, når man kan få op mod en tredjedel af befolkningen til at møde op til kampene. Fremmødet svarer til 30-50.000 tilskuere i Aalborg. Hver gang. Men den slags opbakning kan superliga-klubben AaB kun drømme om. Som en byfest - Det overrasker mange hold, der kommer her. Men vi har en god støtte her, lyder den enkle besked fra alle lokale, man spørger. Mere svar får man ikke. Men tager man øjnene fra spillet på banen og ser på tilskuerne, giver svaret sig selv. En Kvik-kamp på hjemmebane er nemlig meget mere end en fodboldkamp. Der er et strejf af byfest og familie-komsammen over de par timer, begivenheden tager. En del af byens ældste er her, oftest siddende på hentede stole eller bænke. De yngste hjuler rundt på traktorer og løbehjul, mens forældregenerationen snakker løs med hinanden, udveksler nyheder og minder. - Her er et specielt sammenhold. De fleste af os kender hinanden. Det er rigtig hyggeligt, forklarer Bjarne Jensen, der er kørt til Hvam fra søsterbyen Simested. Fair spil Også hans øjne må slippe spillernes udfoldelser på banen, hvor de lidt tunge fyre fra B65 har det svært mod de mere letbenede fra Kvik. Først kommer hustruen cyklende til. Snart kommer venner og bekendte også for at hilse på. Der er meget, der skal siges – måske ikke store ting, men mange små. Og det er godt at være sammen med gamle venner. Efter en halv time er Kvik kommet foran 1-0. Spillet er fair, kun få frispark, og publikum er også ganske høflige. Modstanderne hyles ikke ud af den. Fodbold er vigtigt, forstår man. Men der er andet, der er vigtigere. Og en kamp varer trods alt kun 90 minutter. - Jeg tror, det bliver 3-0 til os, siger Ole Månsson, trofast Kvik-tilhænger, der ser meget af kampen med en smøg i hånden henne fra klubhuset. Vinder Kvik, er det godt. Vinder Kvik ikke, er det ikke så godt. Men ingen katastrofe. Kvik er altid kommet igen. Mere sammenbidte er de på banen. B65 gør kvalificeret modstand, men til sidst kommer trumfen på, 2-0 til Kvik, og de to hold bytter plads i tabellen. Det blev en god dag på Kviks fodboldkontor.