EMNER

En helt ny start for Søheden Plantage

En lille gruppe gav plantagen nyt liv

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søheden Plantage er i dag én stor rodebutik af væltede træer. Dem får naturen nu selv lov til at "rydde op", mens der om nogle år vil være en helt ny plantage på stedet.

LUNKEN:Det var en lille gruppe af seje - og tålmodige - idealister, der i går tog imod tilbuddet om at plante nye træer i Søheden Plantage ved Lunken. De gamle træer i plantagen var væltet ved vinterstormen i januar 2005, og det var midt i rodet af væltede træer, at makkerparret Anne Henriksen og Christian Nørgaard fra projektet "Skoven er din" stod i spidsen for gårsdagens plantedag, hvor der blev plantet nye egetræer. Det er et skifte i forhold til de hidtidige nåletræer, men det er helt bevidst. - Vi får nu med de blandede løvtræer et større og mere varieret dyreliv, og de efterladte træer giver jo også næring til de nye planter, siger Anne Henriksen. Det er imidlertid et mål, der har lange udsigter - men starten på Søheden Plantages nye kapitel blev skrevet af de hårdtarbejdende idealister i går.