En helt ny strategi for sikkerhed

Der er nu endelig sket det, at George W. Bush og den amerikanske administration ser ud til at gøre, hvad eks-præsident Bill Clinton længe har sagt, at han straks ville, hvis han fortsat havde siddet i Det Hvide Hus.

EMNER 1. januar 2007 22:17

Det vender jeg imidlertid tilbage til efter en kortfattet afdækning af situationen i Irak. Den højest placerede militære leder i U. S. Central Command og hans underordnede general, der hedder henholdsvis John Abizaid og George Casey, med direkte ansvar for udviklingen, har nemlig i efteråret afgivet forklaring om samme overfor Senatets Armed Services Comittee, som politisk skal holde styr på troppernes gøren og laden i Irak. I modsætning til det billede, som europæiske medier mere løsagtigt har skitseret, kunne de to generaler reelt notere en række succeser indenfor de seneste to år. Sammen med lokale tropper under den irakiske regerings kontrol har de amerikanske styrker nemlig i løbet af 2004 og 2005 vundet kontrol over byerne Tal Afar, Mosul, Sadr City, Falluja og Najaf, hvorefter den sekteriske vold faldt dramatisk, mens civile ledere kunne tage over og den økonomiske aktivitet steg markant. Desværre har disse succeser været med til at forblænde John Abizaid og George Casey, samt især den nu lykkeligvis detroniserede forsvarsminister Donald Rumsfeld. Sammen med andre konservative ledere led sidstnævnte under den vrangforestilling, at betingelsen for at vinde freden var en strategi, der betød mindst mulig fremmed militær tilstedeværelse, idet for mange udenlandske tropper ville opildne irakerne til modstand. Paradoksalt nok kan man indvende, at det da burde lyde som sød musik i mange europæeres pacifistiske ører. Desværre har denne strategi slået fuldstændigt fejl, fordi den relativt tilbagetrukne tilstedeværelse meget langt fra har været tilstrækkelig stærk til at opretholde sikkerheden for den brede befolkning, mens de irakiske styrker og det lokale politi er ved langsomt at blive uddannet og mobiliseret. På den led er det rigtigt iagttaget, at man måske kunne have vundet tid ved ikke at have opløst og hjemsendt Saddam Husseins slagne hær, men problemet var, at den fra top til bund var korrupt og demotiveret. Styret af sunnimuslimer, som var loyale til døden overfor den afsatte og nu dødsdømte diktator. Man kan altså sige, at koalitionen i almindelighed og amerikanerne i særdeleshed har været fanget i en ond cirkel. På grund af manglende kontrol med sunniernes oprør over udsigten til tab af magt og indflydelse har shiiterne forståeligt nok forlangt en beskyttelse, som de desværre langt hen ad vejen har fået fra islamister støttet af det iranske præstestyre, fordi koalitionen ikke har haft styrken. Krigen blev vundet alt for let, kan man kynisk sige, eftersom sejren betød, at der ikke var politisk vilje til at vinde freden. Nu ser det så endelig ud til, at George W. Bush, på trods af anbefalingerne i den rapport, som et udvalg under ledelse af blandt andre James Baker har udarbejdet, sender massiv forstærkning til koalitionens tropper. I realiteternes verden eksisterer der nemlig i dag kun to muligheder, som er enten at bruge de nødvendige magtmidler for at få skabt stabilitet, eller snarest at forlade landet og overlade dets skæbne til de rivaliserende muslimske grupperinger og et mellemøstligt ragnarok. Problemet har desværre hidtil været, at der ikke var nogen solid og slagfærdig plan med henblik på at tackle sikkerhedssituationen efter den umiddelbare militære sejr. Der findes imidlertid ingen større og stærkere fredsbevægelse end USA, kunne man spidsformulere pointen. Derfor imødeses en helt ny strategi med interesse og forhåbning. [ Niels Vagner Skipper Petersen, Nejstbrinken 105, Hirtshals, er forfatter og lærer. Hjemmeside: www.logbogen.blogspot.com.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...