En helt særlig hingst

Michelino i kongeligt selskab i Herning

Irene Braun og Niels Grøndahl samt naturligvis hovedpersonen, hingsten Michellino, tog mod hæderen af Prinsesse Benedikte ved hingstekåringen i Messecenter Herning.

Irene Braun og Niels Grøndahl samt naturligvis hovedpersonen, hingsten Michellino, tog mod hæderen af Prinsesse Benedikte ved hingstekåringen i Messecenter Herning.

Den 20-årige hingst Michellino blev tildelt Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes vandrepræmie ved den netop afholdte hingstekåring i Herning. Michellino, betegnes som elitehingst og står hos Irene Braun og Niels Grøndahl, Støvring Hingstedepot på Fløevej ved Støvring. Vandreprisen blev indstiftet i 2005 og tildeles den dansk varmblods-kårede hingst, der ved egen præstation eller som far til konkurrenceheste, har gjort sig særligt bemærkede i ridesporten i det forgangne år. Michellino er far til adskillige Grand Prix heste og han søn, Mistral Højris, rangerer som verdens tredjebedste dressurhest. Niels Grøndahl har beskæftiget sig med heste hele livet. Han var kun 17 år, da han købte sin første hingst, Chronist, og har siden fremavlet de gode egenskaber ved sin avl på hestene gennem nu mere ned 40 år.