EMNER

- En højaktuel konference

Omkring 60 deltagere fandt torsdag sammen om en konference om ”Det fossil frie Thy” på Folkecenteret

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Omkring 60 deltagere fandt torsdag sammen om en konference om ”Det fossil frie Thy” på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr. Ydby.

SDR. YDBY: Omkring 60 deltagere fandt torsdag sammen om en konference om ”Det fossil frie Thy” på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr. Ydby, skriver Thisted Dagblad.

Emnerne var ikke kun udbygningen af den vedvarende energi, men også energibesparelser og en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Det afspejlede sig da også i sammensætningen af oplægsholdere i konferencens første del, hvor forsyningsselskaber, affaldsbranchen, Kommunernes Landforening og Landbrug & Fødevarer alle gav deres besyv med i forhold til Danmarks fremtidige energiforsyning.
By-, Bolig- og Landdistriktsminister, Carsten Hansen (S), indledte med at kalde konferencen for højaktuel.
- Finanskrisen har virkelig sat fokus på energieffektivitet. Det gælder såvel vedvarende energiformer som genanvendelse af råstoffer. Der er ingen tvivl om, at det kan svare sig på grund af de stigende energi- og råstofpriser, sagde han.
Carsten Hansen var heller ikke i tvivl om, at de 40.000 arbejdspladser, man regner med energiomstillingen væk fra fossile brændsler vil skabe, vil blive skabt uden for de store byer.
Ministeren fremhævede flere gange Thisted Kommune som et mønstereksempel indenfor omstillingen til vedvarende energi.
- Det er mit håb, at I vil bevare jeres fokus på den vedvarende energi, lød hans opfordring til de tilstedeværende repræsentanter fra kommunen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.