En hovsa-løsning i lukkede rum

Ulla Bambi anklager politikerne for at være udemokratiske

Lokalpolitik 15. februar 2005 05:00

SÆBY: Ulla Bambi Pedersen er almindelig borger i Sæby, men hun er også medlem af T-listen og har siddet i byrådet. Hun kender udmærket de politiske spilleregler, men hvad angår beslutningerne omkring Sæbys kommende svømmebad mener hun, at spillereglerne er sat ud af funktion. - Der var et par tagsten i mit hus, der løsnede sig, da jeg læste om forliget mellem Venstre, Socialdemokratiet og Kristendemokraterne. Hvor blev debatten af? Hvad siger sæbynitterne? Der har ikke været mulighed for en konstruktiv debat. Beslutningen er jo foregået i lukkede rum på lukkede møder, og det er dybt udemokratisk, siger Ulla Bambi, der opfordrer borgerne til at møde op til aftenens byrådsmøde, hvor svømmebadet er med på dagsordenen. Ulla Bambi mener, at hastværk er lastværk, og at beslutningen om at placere svømmebadet ved biblioteket og kulturhuset er en hovsa-løsning. - Hvor er for eksempel planudvalget i denne sag? Vi taler om en investering på 50 millioner kroner, og så er det naturligt, at tingene bliver debatteret og undersøgt til bunds, siger Ulla Bambi Pedersen, der beklager, at hun på grund af den hurtige udvikling i sagen ikke har haft mulighed for at sætte en underskriftindsamling i gang. En af argumenterne for at vælge en placering ved biblioteket og kulturhuset er, at der er tale om et familiebad, og at svømmebadet skal ligge der, hvor familierne i forvejen kommer. Byrådsmødet begynder klokken 18.30...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...