En hund der er på mærkerne

Hundetræning skal være sjovt - også når den går efter guldet

SÆBY:Hunde på job ser legende let ud. En politihund på eftersøgning, en jagthund der driver eller henter byttet eller en fårehund, som samler flokken. Vejen op til det maksimale udbytte af hunden som arbejdskammerat er et heltidsarbejde, en livsform og mange timers træning. "Kido" er en slank, flot schæferhan på tre et halvt år, der netop har fået guldmedalje i feltsøgning under Hjemmeværnets hundetjeneste. En specialenhed der mest træner for sportens og hyggens skyld, men som kan indsættes ved bevogtning og til øvelsesbrug i kompagnierne, HJVs specialstyrker samt Jægerkorpsets øvelser. I en virkelig situation kan hundene anvendes på fjendes overnatningssteder, grave ting op der er skjult samt finde sporene væk derfra. Træning hver uge "Kido" har opnået næsten maksimumpoint, og den stolte ejer, Per Bertelsen, kunne egentlig godt havde fået 198,5 point ud af 200 mulige, men valgte at stoppe hunden ved de 194,5 point, da den ikke skulle presses, og medaljen alligevel var hjemme. Efter en gennemgribende undersøgelse af disse fremmede mennesker fra NORDJYSKE, går "Kido" om bag skranken på HJV-depotet i Sæby, hvor Per Bertelsen arbejder. Det er tydeligt, at den har været med på arbejde før, for den kender alle rutinerne - også når en kollega skal ud og ryge pibe, for så vanker der en gårdtur. Træningen foregår hver søndag i en skov ved Sømosen i Dronninglund i ca. tre timer, og om sommeren tages tirsdagen med, men Per Bertelsen træner hver dag på en eller anden måde. - Vi finder altid på et eller andet, når vi er ude, fortæller han. Prøven Mærkeprøverne for den rutinerede hund og fører gennemføres én gang om året, og består af patrulje, spor, feltsøg, rondering, lytte - og observation i forskellige sværhedsgrader og kun i militært regi. I feltsøg starter hunden på et 800 meter langt sport, og for enden af sporet skal den finde en figurant, et kødben samt tre nedgravede genstande. Feltsøg er uden line, og hunden arbejder fri. Det har den 30 minutter til. Dernæst skal den i rondering (søgning uden line og halsbånd) finde en "død" genstand og en levende genstand (figurant), men på et 60 gange 5-800 meter stort areal. Det har den 15 minutter til. På patruljeruten skal den over en 350 meter fastlagt rute markere, når den finder en snubletråd, en faldgrav, en "død" genstand og en figurant. Her går hunden i en 2 meter lang line. Dette gøres på 15 minutter. Dernæst stoppes patruljen og parret bliver ført direkte over til krydspatrulje i et område på 100 gange 100 meter. Baglinjen afsøges for derefter at afsøge hele området ved at sjølfe op gennem området med hunden, der går i en to meter lang line foran føreren. Det har den 20 minuter til. I lytte- og observation får hunden over et 100 gange 100 meter areal angivet et udgangspunkt , hvor to figuranter fra hvert sit hjørne langsomt bevæger sig ind mod hunden. Her skal den lydløst markere med hovedet, ørerne, så snart den observerer, hvor de kommer fra. Hunden er en uundværlig hjælp især i mørke, og kan angive fremmede elementer længe før de menneskelige sanser. Op til 700 meter, og nogle gange mere. Det er helt op til de forskellige hundepatruljer i Hjemmeværnet, hvor langt man vil gå i træning, da det er frivilligt. Derfor er mærkeprøverne også kun for den rutinerede hund og fører. - Men vi kan jo ikke lade være med at konkurrere indbyrdes og "presse" hinanden lidt, fortæller Per Bertelsen. Til prøven var der seks deltagere fra Lokalforsvarsregion Midt, heraf tre fra træningspladsen i Dronninglund. Prøven blev holdt på Flyvestation Klarup.