En hund og fire film

Hobro 22. september 2002 08:00

Filmene er ikke nødvendigvis af den slags, der topper salgslisterne. Men kvaliteten på de fire film, som Filmteateret i Hobro tilbyder til særpris i vinterens løb, er på det højeste. Biffen er på banen med et tilbud om fire film for en hund. Hunden er en hundredkroneseddel, og filmene er af den slags, som scorer mange Bogart-hatte. Den billige billetpris får kunderne kun, hvis de køber adgang til alle fire film. Man kan også nøjes med færre, men så bliver det til normal pris. Filmene er den franske "Den fabelagtige Amélie fra Montmarte", der vises 31. oktober. Coen-brødrenes "The Man Wasn't There" vises 28. november. Robert Altmans "Gosford Park" vises 30. januar. Den fransk/østrigske "Pianisten" vises 27. februar. Alle dage er på torsdage, og de spiller kun én gang i Filmteatret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...