Redningsvæsen

En hurtig ambulance

Nu må nok være nok. Først sparede man det livsvigtige ambulanceberedskab væk (også i Aalestrup Kommune), derefter stod rygcentret for tur, og nu ryger CT-skanneren på Farsø Sygehus. Disse tiltag er helt selvlysende indledningen, og ved årsskiftet regeringens alibi for med strukturkommisionens rapport samt de regeringsfastlåste dikterede rammer i amtsbudgettet, bliver lyset slukket. Cirka to tredjedele af Farsø Kommunes befolkning er ældre, som pludselig kan få brug for megethurtig transport, og mange pårørende frygter tanken om, hvor svær afslutningen samt den sidste sygetransport kan blive. Som skatteyder bliver man frustreret og meget vred, føler sig bondefanget og snydt af løgnagtig valgflæsk. Hovsa, hvor var det nu lige, du selv placerede valgkrydset sidste gang? Jeg har et alternativt spareforslag: Nu må det være på tide at skatteborgernes højt betalte talerør tager "kæden" på, bladet fra munden, forlader "flinkeskolen" og træder i karakter. Borgmesteren skaliklæde sig sin yderst respektable kongelige røde kuskjakke med tilhørende "sovseskål"og i protest meddele amtet følgende: I Farsø Kommune er det nu helt indlysende nødvendigt fremover at stoppe for det sædvanlige kommunale støttebeløb til sammenskudsgildet med amtet omkring driften af herremanden på Hessel - det beløb skal for fremtiden bruges til de ældres sygetransport. Det er i den nuværende situation utroligt svært at forklare og fastholde samt fuldstændigt ude af proportioner, at der årligt bruges mindst 500.000 kroner til lønninger. Desuden er der fri bolig og tjenestevogn m.m.m. skattefrie frynsegoder til min. 50.000 kroner. Det er skatteyderbetalt støtte af et årligt tilbagevendende krise-/driftsunderskud. Dette nytteløse fråds med skattekroner skal i Farsø Kommune for fremtiden anvendes til at sikre Farsøborgerne en hurtig ambulance til en værdig død.