Kunst

En hyldest til Gunnar Larsen

Ny bog om tegner og fabrikant udkommer til november

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I starten af 1980'erne var der usædvanlig mange brande specielt indenfor hotel- og restaurantbranchen her i området. 5.9.1981 brændte Dronninglund Hotel, 22.9.1981 brændte Asaa Kro og 17.9.1982 gik Hjallerup Turisthotel op i flammer. Da også udbygningerne til Møllegården i Hjallerup var brændt dagen før markedet i 1981, så måtte Gunnar Larsen simpelthen satirisere over det i en tegning. Foto: (tegning udlånt af bogredaktionen)

- Der var en stærk, kunstneriske glæde og tilfredshed, som strømmede fra ham, når han rullede sine store tegninger ud. De var fyldt med sprudlende satire - og ikke altid helt, som vi havde aftalt.

Sådan husker tidligere sognepræst i Asaa, Peter Bandholm, tegneren og fabrikanten Gunnar Larsen (1926-1997). De to havde et nært venskab og samarbejde, og til den bog om Gunnar Larsen, som Forlaget Nordpress sammen med Midtvendsyssel Avis udgiver d. 1. november, har Peter Bandholm skrevet et meget sympatisk og kærligt forord.

Sammen med sin bror overtog Gunnar Larsen faderen Ingemann Larsens fabrik, Asaa Maskinstøberi A/S. Gunnar havde imidlertid en kunstnerisk åre, og i en periode gik han da også på kunstskole. Det udmøntedes i et væld af satiriske, humoristiske og aktuelle tegninger, som alle blev lavet på en speciel måde med små streger og prikker. Flere landsdækkende blade brugte hans tegninger, lokalt blev de bragt i det hedengangne Folkebladet og Midtvendsyssel Avis. For BT tegnede han i 1980’erne Kasket Karl.

Nu har en redaktion bestående af Gunnar Larsens døtre, Annette Larsen og Hanne Louise Søndergaard, Lisbet Gaaei og Hanne Holme fra Midtvendsyssel Avis, Frits Danielsen fra Basis Tryk og Forlaget Nordpress, ovennævnte Peter Bandholm og Erik Husted Henriksen besluttet sig for at hylde Gunnar Larsen, og derfor er titlen på bogen ”En hyldest til Gunnar Larsen”.

Bogen bliver trykt i begrænset oplag og kan forudbestilles hos Forlaget Nordpress, hvilket flere allerede har gjort. Den bliver som nævnt udgivet 1. november. - Bogen vil både omtale Gunnar Larsens liv og indeholde adskillige af hans tegninger, og udgivelsen bliver på Asaa Skole under festlige former, oplyser Frits Danielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst