En indsats for sultende
"Intet barn må sulte" er temaet for Danmarksindsamlingen lørdag. Her sættes fokus på de fatale konsekvenser, det har for lande verden over, når børn sulter.
På verdensplan lider millioner af børn af fejl- eller underernæring, men det er ikke dem, der fylder nyhedernes flade. For den stille sultkatastrofe kan ikke konkurrere med krigen eller flodbølgen. Derfor bliver de glemt. Overladt til dem selv - og kampen for at få noget at spise.
Det er børn, der ikke får mad - hverken om morgenen eller om aftenen. Det er børn, som ikke har kræfter til at gå i skole eller lege, fordi de mangler energi. Det er børn, som ikke kan sove om natten, fordi de er sultne.
En af dem, der gør en enorm indsats for Danmarksinsamlingen er Jens Peter Bregnballe fra Dronninglund. Han arbejder til hverdag som underviser i Vendsyssel.
Han har samtidig med dette, været meget involveret i udviklingsarbejdet i Bolivia, igennem organisationen Diálogos. Projekterne i Bolivia startede tilbage i 1994, med støtte fra Danida, og Jens Peter Bregnballe har været i landet adskillige gange.
Jens Bregnballe fortæller, at man oftest møder fejlernærede børn i Bolivia, frem for underernærede. Igennem deres arbejde i landet, har han kunnet se noget fremgang på området, men det er stadig et problem; især når klimaforandringerne rammer, noget som det bolivianske folk er meget følsomme over for.
For eksempel, skaber vejrfænomenet El Niño tørke, hvilket resulterer i manglende afgrøder. Familier må i disse tilfælde migrere til byerne for at finde arbejde. Indkomsten er lav og den varierede kost mangler, fortæller Jens Peter Bregnballe. Dette resulterer i fejlernærede børn der har svært ved at gå i skole, på grund af den manglende koncentrationsevne, som sult medfører.
Jens Peter Bregnballe beskriver det bolivianske folk som stolte, værdige mennesker der blot mangler redskaberne til at løfte deres tilværelse. De er venlige og gavmilde folk der mangler et lille skub i den rigtige retning, noget som deres organisation hjælper dem med.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.