En kæmpeoplevelse - trods alt

Majbritt Hjortshøj droppede skydningen efter OL-deltagelse

NØRRESUNDBY:Hun var med til at vinde junior VM i skydning med luftpistol for hold til Danmark allerede som 18-årig. Året før havde hun været med ved junior EM, og to år senere kom den logiske deltagelse ved de olympiske lege i 1996 i Atlanta i USA. Her havde Danmark to pladser - den ene tilfaldt med det samme Susanne Meyerhoff, mens Majbritt Hjortshøj, Vadum Skytteforening, og Karen Hansen, Vejle, ved diverse World Cup stævner og de forolympiske lege dystede om den anden. - Jeg vandt pladsen, men det kostede på en anden front. Jeg var nærmest ikke hjemme i det halve år op til OL - enten til World Cup stævner eller til træningssamlinger. Jeg ville jo så gerne selv. Det værste var nok egentlig det forventningspres, jeg hele tiden lagde på mig selv. Men under alle omstændigheder var det en kæmpeoplevelse at deltage i OL i Atlanta, også selv om jeg midtvejs blev træt af det hele og rejste hjem, fortæller en hudløst ærlig Majbritt Hjortshøj. - Jeg havde i fire år i træk nærmest levet og åndet for skydning. Jeg havde trænet en gang om dagen et par timer, og desuden brugt en del tid på styrketræning af ryg og arm, men puha hvor havde jeg brug for en pause efter OL, siger Majbritt Hjortshøj. Impulsiv natur Om grunden til at hun rejste hjem fra Atlanta før tid fortæller hun: - I forhold til lille Danmark var det så stort det hele, der var kæmpe sikkerhedsforanstaltninger, vi skulle f.eks. have scannet hænderne for at komme ind flere steder. Men det var jo nødvendigt, og da jeg så vågnede midt om natten ved braget fra et bombeattentatet mod en koncert, hvor en af mine skyttekammerater var til stede, ja så tænkte jeg, at nu måtte jeg hjem, mindes Majbritt Hjortshøj, der vedkender sig at have en impulsiv natur. Vel hjemme fra OL fortsatte Majbritt Hjortshøj skytte-karrieren et stykke tid, men pludselig var også det for meget, og fra den ene dag til den anden meddelte hun ved en træningssamling i 1997 sin daværende jugoslaviske landstræner Zejlko Todorovic, at "nu tager jeg hjem". Det var det slut med skyderiet fra hendes hånd. - Jeg havde en lang diskussion med ham, hvor han forsøgte at overtale mig til at fortsætte og gå frem på en anden måde, så vi kunne nå det egentlige mål med min skydning - nemlig OL i Sydney 2000, men det hjalp ikke. Jeg solgte simpelthen mine våben. - Jeg var træt af skydningen og den indflydelse, det havde på mig som person, for jeg blev naturligvis også træt af alting og sur og tvær. Der var på det tidspunkt også så meget andet, jeg ville, så sådan blev det, og set i bakspejlet var det en god beslutning, som jeg fik opbakning til af min familie - efter lidt diskussion, kommer det eftertænksomt fra OL-skytten fra 1996. En del af et hold Majbritt Hjortshøj stoppede også med at komme i skytteforeningen i Vadum, der ellers havde været hendes andet hjem i den foregående periode. Hun begyndte i stedet for at spille håndbold. - Det var rart at være en del af et hold, så det ikke kun var mig alene, der stod med hele ansvaret, siger hun. Da det så igen blev OL-tid - Sydney 2000 - kom skytten alligevel så meget op i Majbritt Hjortshøj igen, at hun fulgte med i konkurrencerne fra down under. - Da fik jeg lysten igen, og på trods af, at jeg stort set ikke havde haft en pistol i hånden i et par år - jeg havde faktisk stort set ikke været i skytteforeningen i den tid - ja så kom det hurtigt igen, og jeg fik da så gode resultater, at jeg kom med til EM i 2001, fortæller Majbritt Hjortshøj. Hun fortsatte med håndboldspillet, og den glæde spillet gav hende, tog hun med i skyttelokalet, og derfor blev resultaterne også gode, tror hun. Og faktisk startede hun en hård satsning på at komme med til OL i Athen. Hun nåede helt op og var igen nummer to i Danmark, indtil en slem skulderskade i 2003 satte en stopper for de nye OL-planer. - Jeg skød og skød bare igen som en gal i den periode, og det skal man nok ikke gøre, når den fysiske form ikke er i orden til det, så jeg måtte i december sidste år opereres i skulderen. Men selv om jeg har gået en del til genoptræning har det ikke for alvor hjulpet. Nu skal jeg igang med et ny omgang genoptræning, og så regner jeg med, at jeg igen bliver fit for fight, lyder det optimistisk fra den nu 28-årige OL-skytte. Stolt af OL-deltagelse Majbritt Hjortshøj er helt sikker på, at de gode resultater i "anden runde" af hendes karriere også kom, fordi der ikke var noget forventningspres på hende. Og selv tror hun i dag, at hendes skyttekarriere måske havde haft bedst af, at hun havde ventet et OL - altså til det i Sydney - med at komme afsted. - Lige da jeg vendte hjem fra Atlanta følte jeg ikke rigtig noget for de olympiske lege. Men i dag ser jeg da tilbage med stolthed på min deltagelse. Og det har været en kæmpeoplevelse, som jeg gerne ville gøre om igen - med de erfaringer jeg har nu. Men så skal jeg altså lige blive min skade kvit først, kommer det friskt fra OL-skytten.