Gymnasiale uddannelser

En klasse mere på HF-Søfart i Frederikshavn

HF-Søfarteleverne skal læse mere - de nye elever skal kende mere til Det Blå Danmark

Tilbud om et togt med Skoleskibet Danmark i Frederikshavn er en del af HF-Søfart. Arkivfoto: Kurt Bering.
Tilbud om et togt med Skoleskibet Danmark i Frederikshavn er en del af HF-Søfart. Arkivfoto: Kurt Bering. Kurt Bering

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:41

FREDERIKSHAVN: Uddannelsesministeriet har netop sendt en bekendtgørelse i høring, hvor man vil ændre på HF-Søfart, så eleverne bliver klædt bedre på til at gøre karriere inden for den maritime branche herunder læse videre på de videregående uddannelser, som giver jobs i Det Blå Danmark.

Uddannelsesminister Morten Østergaard forklarer i en pressemeddelelse, at fremover skal HF-Søfartselever introduceres til handelsflåden, offshore, shipping og maritime udstyrsleverandører på forskellige valgfagslinjer.

Samtidig er det tanken, at øge antallet af uddannelsespladser med 80, som fordeles på de tre uddannelsessteder med HF-Søfart, hvoraf det ene ligger i Frederikshavn, som får en ekstra klasse. Den nye HF- Søfart skal fungere studiestarten i 2014.

Den nye uddannelse er udviklet efter en evalueringsrapport viste, at de studerende er tilfredse med uddannelsen, men også at de ikke klart ved, hvordan de kan bruge den i erhvervslivet.

HF- Søfart vil fortsat være en kombination af teori og af praktik, hvor eleverne blandt andet kan komme på togt med Skoleskibet Danmark, som drives af Martec i Frederikshavn.

Uddannelsesminister Morten Østergaard har også et ønske om at den nye HF-Søfart skal tiltrække flere piger. I dag er det primært drenge, som vælger søfartslinje, fordi de ikke har løst til en traditionel boglig gymnasial uddannelse.

Frafaldet er større på HF-Søfart end på den almindelige HF, og og med den nye uddannelse, hvor mulighederne for en karriere i den maritime sektor bliver tydeligere, håber ministeren at færre dropper ud.

Planen er, at den nye uddannelse skal bygge bro til de videregående uddannelser, som giver mulighed for beskæftigelse i den maritime verden.

- Vi målretter nu HF-Søfart mod de videregående uddannelser, og det skal bidrage til, at HF-Søfart bliver en hurtigere vej til en maritim uddannelse end en traditionel studentereksamen, oplyser uddannelsesministeren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden