EMNER

En klippe i krisehavet

Et omtumlet år har ikke rokket ved Sparekassen Himmerland

Fredag var Kultur- og messecentret fyldt til nær bristepunktet med 1.600 aktionærer i Sparekassen Himmerland. Lørdag kom der 1.200 styk. Arkivfoto

Fredag var Kultur- og messecentret fyldt til nær bristepunktet med 1.600 aktionærer i Sparekassen Himmerland. Lørdag kom der 1.200 styk. Arkivfoto

Selv om den verdensomspændende finanskrise også har haft kløerne ude efter Sparekassen Himmerland, så formåede den langt fra at ødelægge året for det lokale pengeinstitut. Det blev gjort klart på weekendens to aktionærmøder, der fredag og lørdag samlede i alt 2.800 mennesker i kultur- og Messecenter Aars. - Der er ikke tale om et resultat, som når samme højde som i de tidligere år. Men i bestyrelsen er vi egentlig ganske godt tilfredse med resultatet alligevel, kunne formand Kristian Skovhus fortælle. Overskuddet for de første ni måneder blev på 36,3 million kroner, hvor der i hele jubelåret 2007 var 189 millioner at hente efter skat. Men dertil kommer usædvanligt mange aktiviteter, der formentlig styrker pengeinstituttet i fremtiden. Spor efter Ebh Bank For eksempel overtagelsen af store dele af den konkursramte ebh Bank i Fjerritslev. Den lagde Kristian Skovhus stor vægt på at nævne som det første i sin beretning. - Vi fik på den måde 7.500 nye kunder, fordelt med knap 500 i Århus og godt 7.000 i Fjerritslev. Og siden 1. juli er der kommet yderligere 400 nye kunder til i Fjerritslev, fortalte formanden for repræsentantskabet. Det var de gode privatkunder sparekassen overtog, ikke de få store erhvervskunder, der reelt sænkede pengeinstituttet. Dermed overtog man også 900 millioner kroner i indlån og 400 millioner kroner i udlån. ermed ser sparekassen Himmerland ud til at stå solidt nu hvor det værste af krisen menes at være ovre.