Dyr

En klovn, der også malede og digtede

Gæt årstal og vind ,,,,

AALBORG:De lyste op i Aalborg i mellemkrigs- og efterkrigsårene og satte spor, som vi aldrig kan glemme. En af dem var Henning Knudsen. Han var kunstner og havde mange titler. Han fandt ikke på dem selv, men han var tilfreds med skiftevis at blive kaldt tegneren, maleren, keramikeren, digteren og klovnen. Det var boblende humør det hele, men sarkasmen lå lige for hånden. Den snertede, og det måtte gerne gøre direkte ondt. Han havde det bedst, når det gjorde ondt på de selvoptagne. Det er vi jo alle sammen, mente Henning Knudsen, men der skulle være måde med det. I sine unge dage rejste han meget, men han havde altid boet i Aalborg. For mange hang Knudsen og Knudsens kunst uadskilligt sammen med Aalborg. Så tænker vi mest på det muntre og glade. Det glade Aalborg. "Selvfølgelig er det en floskel", sagde han. "Aalborg er en lille smule røvkedelig, men det må ikke komme for meget ud. Sanna holder så meget af udsigten fra Fjordgade. Det var derfor, vi aldrig kom herfra". Sanna, der stadig lever i bedste velgående, blev han kone og hans muse. Henning Knudsen blev født i Aagade – ja, hvornår? Det er årstallet, vi skal gætte. Han talte nødigt om sig selv. Hans memoirer indskrænkede sig til fire rigt illustrerede A4 ark, der var foldet sammen og hæftet, så det blev til otte sider med forsidetitlen "Kys mig så det knager i mit gamle Ler" og undertitlen: "Så vidt jeg kan huske. Memoirer mens Tid er og Teen trækker. 1. Bind 1966. Eget Forlag. Billigbogafdelingen Toldbodgade 21, Aalborg." Hovedparten af oplaget forærede han væk. Mellem side tre og side fire er indfældet en lille gul seddel: "Givet af et godt Hjerte. Evt. yderligere Godhed koster desværre Kr. 5" . Der blev solgt en del, i dag kan vi sukke: langt fra efter fortjeneste. Et begreb som PR (han tog slet ikke den fulde betegnelse Public Relations) i sin mund, havde han ikke mindste begreb om eller interesse for. Men tegneren, maleren, keramikeren, digteren og klovnen producerede adskilligt, og det var fortrinsvis folk, han syntes om, der kom og købte. Sanna og han levede én i økonomisk henseende forholdsvis tryg tilværelse. Forholdsvis skal tages bogstaveligt. Stevedorfirmaet Mammen og Drescher fejrede sit 75-års jubilæum med at udgive en smuk og dækkende bog: "Portræt af en klovn". Han bad selv om titlen. Tre dronninger Helt konkret kan det siges om den mand, at han er født i Ågade i Aalborg som søn af malermester Peter Knudsen. Han blev stærkt irriteret, når man efter skik og brug betegnede ham som søn af malermesteren. Han var lige så meget, ja meget mere, søn af sin mor Thyra Marie Amalie, opkaldt efter tre dronninger på én gang. Hun skrev sange, gav sig af med musik og kom i byrådet for de konservative. "Det har påvirket mig for livet", sagde han. Påvirkningen gjaldt fortrinsvis hendes vers og musik. Barndommen huskede han som beskyttet og tryg, ingen øretæver, i hvert fald ikke i væsentlig grad. Han havde ingen fortrængninger at skyde skylden på. Gik i Danmarksgades Skole og var en doven hund, der altid var dårligt forberedt. Men han fik flidspræmier, fordi han var så ubeskriveligt heldig. Det tog til i handelsskolen, da han blev kontorlærling i kul og koks hos grosserer Strøyberg. Hvad han huskede bedst fra barndommen, var de fantastiske karnevaler i Håndværkerforeningen, hvor hans onkel var vært. Folk slog sig løs og var tossede under masken, og næste morgen kunne han samle herligheden af krøllede masker sammen. Tosset og løssluppen Både det tossede og det løsslupne går igen i hans billeder og vers. Der er meget Storm P., men intet af det lidt fede og veltilfredse, der hviler over førstnævnte humorist/moralist. Kontortilværelsen blev uudholdelig, han kom i lære hos sin far og blev dekorationsmaler. Og så rejste han Europa rundt – på cykel. Han nåede Rom næsten lige så hurtigt som H.C. Andersen i sin tid med dagvognen. Han tegnede og malede det meste af det, han så, og så skete noget skelsættende i forbindelse med Nordjysk Udstilling, den anden og sidste i 1936. Det er Aalborg det hele. Han slentrede i terrænet og kom i snak med en meget dejlig pige. Det var Sanna. De blev ved med at løbe på hinanden, og på den måde fik Henning Knudsen sin muse og sin kone. "Jeg var begyndt at tegne tidligt, men det blev ikke til noget, før jeg fik hende i huset." Musikken og det feminine var to værdier, der betød meget i Henning Knudsens forestillingsverden. Sanna er der i mange variationer både i billeder og tekst. Det forestiller ikke altid Sanna, men hun er der alligevel. Hun satte skub i ham, og det tog form. Stiftstidende søndag Vejen frem havde også noget at gøre med daværende Aalborg Stiftstidende. Gamle Lauritz Schiøttz-Christensen syntes om (nogle af) de rejsebreve, han sendte fra Rom og opmuntrede ham. Det blev til en fast forbindelse med Stiftstidendes søndagstillæg, som Helge Kaarsberg startede og udviklede. Han forlangte mindst én knudsentegning med tekst hver søndag, i alt 250 blev det til. Sanna gemte klicheerne, og efter hans død udgav hun en bog med de fleste: "Studier på Livets Vej". Han skrev, tegnede, malede, fabulerede og lavede keramik. Der var både poesi og prosa, det sidste fortrinsvis i form af aforismer. Han havde forskellig betegnelse til hver af samlingerne. "Philosophie og fritstående Øvelser", "Buket af brokkede Ballader", "Skaar af en skør Krukke", "Syv Sind over en Dørtærskel", fire eksempler fra den produktion på 15, han betroede biblioteket. Af den rummelige pose blot ét digt fra samlingen "Guld og Sølv og gamle Tandsæt". Det passer til årstiden: Jeg stoler ikke paa Almanakker , Kalendertal, Meteorologer, jeg stoler ikke på Fugletræk, på Horoskoper og Gøgens kukken. Men når Fru Faber, snart tre og firs, går ned i Gaarden og åbner Skuret, løsner Lænkerne på sin Cykel, slæber Liget ud i Solen og gnider løs på sin Sjæls Veninde, gyder Olie i Led og Lejer giver luft både for og bag, og Bæstet løfter sig, Slanger strutter… så er det Foraar om syv minutter!