En kold omgang
På trods af blåfrosne fingre lykkedes det lørdag middag alligevel at frembringe flot hornmusik på Torvet i Hadsund, hvor fire garder havde sat hinanden stævne.
HADSUND: Godt et par hundrede tilskuere holdt varmen i hænderne ved at klappe taktfast. Med minutters mellemrum ankom først værterne, Hadsund Skoleorkester, derefter pigegarden fra Brovst, garden fra Hobro og Tordenskjoldgarden fra Frederikshavn sluttede sig til selskabet som de sidste. Butiksruder vibrerede På torvet gav hvert orkester et nummer, og man sluttede koncerten af med, at alle orkestre gik sammen, og det fik de store butiksruder på stedet til at vibrere. Gardernes besøg i Hadsund har været aftalt gennem længere tid. Man har et fælles ønske om øget samarbejde de nordjyske garder imellem. Solen skinnede, men der var bidende koldt, en grund til at ikke flere havde taget turen til fjordbyens centrum for at se det flotte skue og lytte til de mange musikalske unge mennesker.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.