En kolos på bakkesiden

Frederikshavn 4. september 2002 14:00

FREDERIKSHAVN: En betonkolos på toppen af Pikkerbakkerne syd for Frederikshavn bliver om få år noget af det sidste bilisterne ser af Frederikshavn, når de kører ud af byen mod syd. Hvis det altså går som initiativtagerne til byggeriet af betonkolossen, Bangsbo Fort, regner med. Mange af bilisterne vil forinden have været inde bag glas- og betonfacaden på Bangsbo Fort. Med fremlæggelse af regionplantillægget er én hurdle på vej mod realiseringen af en ide fostret i begyndelsen af 90erne, overvundet. I den såkaldte foroffetlighedsfase kom der mange og væsentlige indvendinger mod projektet. De førte til, at Bangsbo Fort blev rykket fra den oprindeligt påtænkte placering på den fredede kystskrænt til en landskabeligt mere diskret position 300 meter mod nord. Hvis der ikke kommer nye, væsentlige indvendinger, som i sidste øjeblik vælter projektet, kan Fonden Bangso Fort i løbet af vinteren tage fat på den næste hurdle: at skaffe finansiering til det ambitiøse projekt. Fonden har frist til 2009.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...