En kort ferie venter

Hobro-spillerne skal hurtigt være klar til Superligaen

Mads Justesen iførte sig oprykningstrøjen, men måtte holde igen til festen. Tirsdag skal han føre en klasse op til eksamen. Foto: Lars Pauli

Mads Justesen iførte sig oprykningstrøjen, men måtte holde igen til festen. Tirsdag skal han føre en klasse op til eksamen. Foto: Lars Pauli

HOBRO:Der blev festet igennem søndag aften i Hobro, efter klubben havde sluttet tilværelsen i NordicBet-Ligaen med en sejr over Hvidovre på 2-0-

Nu skal holdet starte på sin nye tilværelse som Superliga-mandskab, og derfor bliver der ikke lang tid til at slappe af.

- Vi sender spillerne på ferie fra i morgen, og så har de to og en halv uge. Men vi skal i gang i slutningen af måneden, for alle de hold er jo for længst i gang på det tidspunkt, siger træner Jonas Dal.

Og selvom spillerne altså har ferie fra fodboldtræningen, så er der mange af dem, der alligevel ikke kan slappe af på grund af studie og arbejde ved siden af fodbolden.

Eksempelvis skulle Mads Justesen tirsdag føre en klasse op til eksamen, og midtbanespilleren Martin Thomsen har skole i nogle uger endnu.

- Men det er en fed måde at gå på fodboldferie på. Nu ved man, at når man kommer tilbage, så hedder det altså Superliga. Så det bliver i hvert fald ikke noget problem at fastholde motivationen, selvom det har været en lang sæson, siger midtbanespilleren Mads Jessen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.