En krig om ord i medier og politik

Er det, der sker i Irak, en “borgerkrig” eller en “konflikt”? Fører vi “krig mod terrorisme” eller “forsvarer vi et demokrati”? Politikernes - og pressens - valg af ord har altid haft stor betydning for folkestemningen

Berit Holbek Jensen
For­svar for de­mo­kra­ti el­ler ind­blan­ding i en bor­ger­krig? Det, vi kal­der det, har kon­se­kven­ser for vo­res en­ga­ge­ment i Irak.Ar­kiv­fo­to: Pe­ter Hove Ole­sen
Terrorisme 16. januar 2007 05:00

Borgerkrig eller konflikt? Krig mod terror eller forsvar for demokratiet? Nogle vil mene, at det vigtigste er, hvad der sker, og ikke, hvad man kalder tingene. Men sådan er det tilsyneladende ikke, hvis man ser på den aktuelle diskussion om det, der foregår i Irak. I USA har tv-stationen NBC og aviserne New York Times og Los Angeles Times besluttet at bruge ordet ”borgerkrig”. I Storbritannien har regeringen vedtaget, at man ikke længere bruger den USA-inspirerede formulering “krig mod terror”, men hellere fremhæver fælles værdier. I Det Hvide Hus er man fortsat på fredsbevarende mission i kamp mod terrorister. Også herhjemme diskuterer vi, hvad vores soldater er rodet ind i. Villy Søvndal fra SF siger ”borgerkrig”. Statsminister Anders Fogh Rasmussen taler om ”sekterisk vold og terror”. I de danske medier forsøger man til gengæld at holde tungen lige i munden. - Vi kalder det alt muligt andet. Kamphandlinger for eksempel, siger DR-TV’s udlandsredaktør Kristian Mouritzen. På TV 2 Nyhederne har man overvejet det meget, men endnu ikke truffet en endelig beslutning, oplyser udlandsredaktør Lars Bennike. - Vi kalder det stadigvæk for en konflikt. Ordet fanger Det begreb, man bruger, har konsekvenser. Hvis stadig flere siger, at der ER borgerkrig i Irak, og koalitionsparternes regeringer ender med at måtte erklære sig enige, vil presset for at trække soldaterne ud blive massivt. Og her spiller medierne en stor rolle, erkender begge nyhedsredaktører. - Vi er altid bevidste om det magtsprog, der tales, og vi er meget varsomme i forhold til ikke at tage politisk stilling. Vi skal passe meget på, og derfor har jeg skrevet ud til medarbejderne, at det er vigtigt ikke at ride med på den ene eller den anden vogn, siger Kristian Mouritzen, DR. TV 2’s Lars Bennike mener, at brugen af ordet “konflikt” understreger stationens uafhængighed. - Du lægger en tolkning i, når du kalder det noget bestemt. Men vi er ikke part. Hvis vi mente, at ordet ”borgerkrig” var dækkende, ville vi naturligvis bruge det, men vi synes ikke, det er så klart, siger han. Det er ikke kun i forhold til Irak-krigen, at ord betyder noget. Det gælder for alt, hvad vi siger - og i dag mere end nogensinde, forklarer ekspert i politisk kommunikation Rasmus Jønsson. Jønsson, der er indehaver af analysebureauet PMA og lektor ved RUC, forklarer, at de fleste borgere kun møder politikerne gennem korte tv-indslag og danner deres mening ud fra det. Det stiller krav til retorikken. - Politikerne navigerer efter, at “hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares”, siger han. Gyldne gentagelser Ifølge Rasmus Jønsson er politikerne ikke kun nødt til at formulere sig i korte punchlines, men gentager dem også rigtigt mange gange i diverse medier. - Det blev især tydeligt i forbindelse med folketingsvalget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen gentog sine remser igen og igen. Det er ikke længere nok at have talent for at tale. Der skal også være fokus på målgruppen, så man ved, hvordan man - i det her tilfælde - kommunikerer på vælgernes præmisser. Effekten af det, politikerne siger - og mediernes dækning af det - kan måles i stemmeboksene og registreres i forhold til, hvordan vi opfatter vores samfund og os selv, forklarer retoriker Jonas Gabrielsen fra Copenhagen Business School. - Sprog er magt og påvirker den måde, vi ser på tingene på. Går man ind for abort, taler man om “kvinders ret til at bestemme over egen krop”. Modstanderne kalder det for “retten til at slå liv ihjel”. Nogle siger “cigaret”, andre “nikotinpind”. Det navn, man sætter på ting, afgør, hvordan man handler eller tænker. I tv kan det af og til virke som, ordene nærmest er vigtigere end det, de beskriver. - Man kan godt se det som, at slåskampen er rykket et niveau frem. Nu diskuterer vi, hvad tingene skal hedde; før sloges vi nok mere om, hvordan vi løste problemerne. I takt med at politikere og virksomheder har opdaget, hvad ord kan, er en mindre hær af spindoktorer og kommunikationseksperter rykket ind i magtens korridorer, hvor de kæmper om at være bedst til at give netop DERES ord gennemslagskraft i befolkningen eller på markedet, fortæller Rasmus Jønsson. - I forbindelse med Irak-krigen er det jo ret centralt, om man er i krig mod irakerne eller nede at skabe demokrati og sikre ytringsfrihed. Eller i Afghanistan - var det krig, eller var det med Anders Fogh Rasmussens formulering ”en humanitær indsats”? Ord maler billeder frem, og det er der ikke noget nyt i, men mediemønsteret er anderledes i dag, og derfor skal sætningerne skæres endnu mere til. Er du - eller din spindoktor - en dygtig retoriker, kan du sætte dagsordenen, forklarer Jonas Gabrielsen. - Det kanoniserer sig, og pludselig får folk en anden måde at omtale noget på. Du kan for eksempel få held til at sætte en metafor som at kalde 11. september for “Bush-administrationens Pearl Harbor” og dermed skabe en udbredt opfattelse af, at der er tale om en krig, og at nogen angriber, og at det er logisk med en militær respons. Ingen står udenfor Alle ord har værdi, og hverken DR eller TV 2 er på sikker grund, når de vælger IKKE at kalde det, der foregår i Irak, for en borgerkrig. - Du kan ikke være neutral. Enhver fremstilling peger i en retning. Men man kan være mere eller mindre objektiv, og det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, hvor på skalaen mellem det rent manipulerende og det abstrakte, man befinder sig, siger Jonas Gabrielsen. Han mener, pressen og befolkningen bør være bedre til at gennemskue politikernes retorik, og han glæder sig over, at faget retorik i dag vinder frem på gymnasier og højere læreanstalter. På Copenhagen Business School er retorik obligatorisk for alle sprogstuderende, fortæller Jonas Gabrielsen. - Vi ser det som en del af at kunne agere i et demokrati og kunne forholde sig til det samfund og de mennesker, der omgiver dig. Retorik har længe været betragtet som manipulation, men det er ikke det, vi lærer vores elever, siger Jonas Gabrielsen. Også Rasmus Jønsson mener, der er brug for mere retorisk og kommunikativ indsigt. - Vi lever i et informationssamfund, som det er nødvendigt at kunne forholde sig til og agere professionelt i, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...