En kristen egypter fortalte i kirken

Egypter på besøg i Frederikshavn

Dalia Rezk besøgte i søndags Bangsbostrand Kirke.	Foto: Carl Th. Poulsen

Dalia Rezk besøgte i søndags Bangsbostrand Kirke. Foto: Carl Th. Poulsen

Et år efter at demonstranter i Egypten væltede præsident Hosni Mubarak er landet stadig plaget af store uroligheder, og efter valgsejren til Det Muslimske Broderskab frygter mange, at især det kristne mindretal i Egypten går en dyster fremtid i møde. Men revolutionen har også betydet en positiv ændring for forholdet mellem kristne og muslimer i Egypten, fortæller Dalia Rezk, som i disse måneder besøger kirker og sognegårde i Danmark og fortæller om at være kristen i sit hjemland Egypten. - Under demonstrationerne på Tahrir-pladsen har kristne dannet ring om muslimer, der bad, og muslimerne har sunget med på vers fra kristne sange. Man har fundet et fællesskab på tværs af troen, siger Dalia Rezk. Selvom hun er kristen stemte hun selv på et muslimsk parti til valget i november. Et liberalt, muslimsk parti. - Det vigtige er, at kristne og muslimer har samme rettigheder og der er bedst rum for religionsfrihed i de liberale partier, siger hun. Hun håber, at religion fortsat vil spille en stor rolle i fremtidens Egypten. - Religion er meget vigtigt for egyptere, men det skal være en privat ting. Troen er jo ens egen. Dalia Rezk besøgte Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn i søndags og er nu fortsat til Sønderjylland. Hun er i Danmark indtil midten af marts.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.