Aalborg

En kvart mio. kr. til lokale bands

Den elektroniske musiker Sofie ”Tone” Nielsen er blandt de mange lokale musikere, der undervejs i karrieren har fået en økonomisk håndsrækning fra Musams støttepulje. Arkivfoto: Torben Hansen
Den elektroniske musiker Sofie ”Tone” Nielsen er blandt de mange lokale musikere, der undervejs i karrieren har fået en økonomisk håndsrækning fra Musams støttepulje. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:39

AALBORG: Mange lokale musikere ved det og har gjort flittigt brug af det igennem årene. Men andre er måske ikke opmærksomme på, at der hvert år uddeles en kvart million kommunale kroner til det aalborgensiske musikmiljø.

Det er Musam (Musisk Sammenslutning Aalborg), der administrerer pengene, og selv om formand Jesper Gravholt ikke har problemer med at komme af med dem, ser han gerne, at så mange som muligt får chancen for at søge.

- Det kan jo være svært for et gymnasieband at skrabe 7000 kroner sammen til en demoindspilning, som netop er det, der skal til for at kickstarte det hele. Der kan vi hjælpe til, siger han.

Der er tre ansøgningsrunder om året, og den første er allerede på mandag 6. februar. Man kan søge støtte til for eksempel turneer i både ind- og udland, indspilninger af demoer og videoer samt pr-materiale. Som noget nyt kan man søge om at få stillet en livebus til rådighed, specielt indrettet til et bands behov for både siddepladser og grejrum.

- Støttebeløbene varierer meget. Det kan være lige fra 20.000 kroner til en udenlandsk turné og helt ned til 500 kroner til trykning af plakater til en lokal koncert. Det vigtigste er, at vi kan se, at der ligger et formål, en klar strategi eller ligefrem en businessplan bag ansøgningen, siger Jesper Gravholt.

Betingelsen for at komme i betragtning til støtte fra Musam er, at bandet eller musikerne har hjemme i Aalborg Kommune, samt at man komponerer og spiller originalmusik.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden