En læsekreds om det eksistensielle

Sognepræst Astrid Klostergaard er en af initiativtagerne til en læsekreds om eksistensielle emner.Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen
14. november 2016 13:00

Menighedsrådene i Onsildbyerne forsøger nu at etablere en læsekreds med vægt på at drøfte eksistensielle emner.

I første omgang indbyder man til drøftelse for at veje interessen onsdag 16. november klokken 19.30 i Konfirmandstuen.

- Vi vil læse litteratur, der tager fat på emner, som er fælles for og berører os alle.

- Ideen er, at vi mødes cirka en gang om måneden i konfirmandstuen til en uformel snak, en kop kaffe og lidt mundgodt, inviterer sognepræst Astrid Klostergaard.

Læsekredsen etableres med baggrund i ønsker fra sognet.

- Den første bog, vi dykker ned i, hedder Skæld Ud På Gud og er skrevet af tidligere sygehuspræst på Vejle Sygehus Preben Kok.

Han kommer i øvrigt i den anledning og holder foredrag 11. januar i Sdr. Onsild konfirmandstue, hvor læsekredsen ligeledes vil holde til, uddyber Astrid Klostergaard.

Tiden vil så vise, hvor mange deltagere læsekredsen får.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...