En levende kirke

Kristendom 25. oktober 2008 06:00

KIRKEVALG: - En levende kirke i en levende by. Det er dét, den kirkelige liste vil arbejde for de næste 4 år. Kirken skal være vedkommende! Der er vel ingen institution i Brønderslev, som så mange borgere har en relation til, som Brønderslev kirke. Men kirkens rolle i det daglige liv er betydelig mere anonym for de fleste. - Det er ærgerligt. For der er så meget godt at byde på i Brønderslev kirke. Det er egentlig heller ikke kristendommen og det kristne budskab, folk har noget imod - viser det sig, når man kommer til at snakke om det. Nej, det er kirkens og især gudstjenestens former der virker for upersonlige. Nogen bruger ordet kedelig. Der er faktisk sket noget. Skal kirken være kedelig? - Jeg mener nej! Men nu er de jo vidt forskelligt, hvad man synes er kedeligt - alt efter hvem man er. Jeg er selv en af dem, der finder en stor glæde i at deltage i en højmesse gudstjeneste. Men jeg synes så afgjort, at vi i kirken skal lytte til den kritik der rettes mod kirkens former, fra grupper af borgere. Jeg synes kirken bør have et bredt udbud mht. formen i gudstjenesterne. Sådan at der også er en måde der gør kirken budskab vedkommende - for dem der måske ikke synes at en højmesse er det mest inspirerende i verden. Der er faktisk sket noget i de forløbne år. Kirken er godt på vej: Der er børne- og familiegudstjenesterne, musikgudstjenester, minikonfirmander, ungdomsgudstjenester, som den i lørdags. Det sidste nye tiltag er ”Gud og guf-gudstjenester” på en hverdag. – Alle disse tiltag er noget som den kirkelige liste har bakket op om. Fællesskab og integration Den kristne kirke var fra begyndelsen socialt engageret i folket. Det bør den også være i vor tid - synes jeg. Kirken bør være et folkeligt samlingspunkt, der integrerer og giver fællesskab. Det er faktisk, hvad det kristne budskab handler om: fællesskab med Gud og med hinanden. På den kirkelige liste ønsker vi en aktiv kirke for alle aldersgrupper, og det vil vi arbejde for! Vi tror på forskellighed og på samarbejde, for det skaber dynamik. Flere af kirkens midler bør bruges på mennesker - ikke på monumenter!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...