En lidt tvetydig minderune

Jens Otto Krags datter prøver at give sin far et mere positivt eftermæle

BIOGRAFI Søsser Krag og Peter Salskov: Min fars datter # # ¤ ¤ ¤ ¤ Jens Otto Krag, en af efterkrigstidens mest centrale politiske skikkelser, var storfor- bruger af spiritus og kvinder. At det forholdt sig sådan, vidste man i kredse omkring Krag, men ingen af delene blev skildret i datidens medier. Formentlig fordi handels-, udenrigs- og til slut statsministeren formåede at passe sit job alligevel. Da historikeren Bo Lidegaard i 2001 og 2002 udgav to omfattende og yderst læsværdige biografier om Krag, baseret på blandt andet Krags mange dagbøger, lagde han ikke skjul på denne side af Krag. Ikke mindst i Krags sidste leveår tog alkoholforbruget til, og han endte sit liv som en lidt ynkelig og desillusioneret skikkelse. Fuldt fortjent er det imidlertid Krags offentlige virke, der fylder mest i Bo Lidegaards to bøger. Og det er med skildringen af dette for øje, han i sin tid udvalgte passager fra dagbøgerne. Søsser Krag, Jens Otto Krags nu 43-årige datter, har genlæst en del af dagbøgerne med fokus på det private, både familielivet og den del af privatlivet, der ikke foregik i familiens skød. Resultatet er blevet en bog, der på forhånd har fået en del omtale, fordi den sætter navn på nogle af Krags kvindelige bekendtskaber. Krag selv nævnte dem i dagbogen oftest kun ved forbogstaver. Men Søsser Krags mor, Helle Virkner, har angiveligt hjulpet datteren med at identificere nogle af de andre kvinder i Krags liv, så vi kan få at vide, hvem de var. Bliver vi så lykkeligere eller klogere af det? Næppe. Bogen virker mest af alt som et forsøg på at klemme lidt kulørt ugebladsstof ud af dagbøgerne. Hele to gange skriver Søsser Krag, når faderen i dagbogen nævner sine økonomiske problemer, at hun har arvet hans evne til altid at være på spanden økonomisk. Er dét monstro den væsentligste forklaring på, at bogen er skrevet? Han skal reduceres Mellem de mange dagbogsuddrag kommer Søsser Krag med sine tanker, kommentarer eller supplerende oplysninger. Langt det meste handler som nævnt om privatpersonen. Men der er også medtaget enkelte optegnelser om Krags politiske virke. Og Søsser Krag er åbenlyst overrasket over faderens kynisme på den politiske arena. Eksempelvis når han om den mangeårige socialdemokratiske minister Ivar Nørgaard skriver, at han skal ”reduceres”, og at bitterheden nu sidder ”i hans lille sjæl og sprøjter gifte gennem hans begrænsede intellekt”. Der var med andre ord en anden side af den ”kloge, kærlige og omsorgsfulde far”, som hun ifølge forordet mindes og gerne ville riste en mere positiv minderune over. Det lykkes kun delvist, må man konstatere ... Datteren er formentlig undervejs blevet klogere på sin far. Men spørgsmålet er, om hun ikke havde gjort klogere i at lade det blive ved selvstudierne af dagbøgerne. Ret skal være ret: Uinteressant er det hele ikke. Man kan gennem nordjyske briller fornøje sig over at læse om Krag-familiens julebesøg hos fiskeeksportør Espersen i den ”hverken smukke eller grimme, men ægte” by Hirtshals (hvor landets statsminister ikke anede, at familiens lille lyshårede datter Lene selv ville blive minister en dag!). Mange vil også dele Krags indtryk anno 1974 af den senere så kendte aalborgensiske debattør Bent Øberg. ”En god provokatorisk igangsætter” kalder Krag ham. Og så er der endelig opholdene i sommerhuset i Skiveren, som beskrives indgående, og hvor man faktisk gennem dagsbogsuddragene får et godt indtryk af, hvor meget det nordjyske fristed betød for Krag. [ Søsser Krag og Peter Salskov: Min fars datter. 328 sider. 249 kr. Ekstra Bladets forlag. Udkommer i dag. Søren Wormslevsoeren.wormslev@nordjyske.dk