Arbejdsmarked

En lille date og sød musik opstår

Hundredevis af gæster gav mange kontakter mellem job- søgende og firmaer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Måske har jeg noget til dig. Kim Elsø Jensen fra Univeyor anviser muligheder under samtalen med en velmotiveret, jobsøgende Irene Ostrowski.

HADSUND:Messearrangørerne havde åbenbart set helt rigtigt. Inden for de første to timer af Job & Firmadating Mariagerfjord havde de første 300 mennesker passeret indgangsdøren til Hadsund Kulturcenter. Flere strømmede til uden for. - Bare i løbet af den første time har jeg talt med 10-12 mennesker. Over al forventning, fastslår project ingineer Kim Elsø Jensen fra Univeyor i Arden, som taler med Irene Ostrowski fra Visborg. - Jeg håber at finde et job her på messen, og jeg er hverken kræsen eller bange for at prøve noget nyt, fastslår hun. Irene Ostrowski har gået ledige i to måneder. Hun har tidligere arbejdet hos JKF i Als og Nopa i Hobro. -Men jeg er ikke ufaglært. Jeg har bare ikke længere lyst til at arbejde inden for hjemmeplejen. Nu vil jeg gerne finde et job på fabrik - også hvis det kræver, at jeg skal på kursus, siger hun. Den holdning falder i god jord hos Kim Elsø Jensen. Hos Univeyor er vi altid parat til at tage engagerede og motiverede medarbejdere ind - nu eller når vi får nye ordrer i hus, siger han. Arden-virksomheden med speciale i nøglefærdige systemløsninger til lagerstyring, produktionslinier og varedistribution har lige fået en ordre til 30 millioner kroner. Flere ordrer af den kaliber kan vi ikke magte med vores nuværende stab på 187 medarbejdere. Så må tage flere folk ind, tilføjer han. Strøm og dieselmotorer Lige over for - hos Hans Jensen Lubricators fra Hadsund - sonderer elinstallatør Søren Kjær fra Øster Doense muligheder. Firmaet fremstiller cylindersmørings-systemer til totakts dieselmotorer. Systemet sikrer til stadighed den rette dosering af smørelse til dieselmotoren. - Det har måske ikke så meget at gøre med de elinstallationer, som jeg beskæftiger mig med. Men jeg har en drøm om at prøve noget andet. Hvis det rigtige job for mig findes her på messen, kunne jeg godt finde på at skifte. - Og at jeg eksempelvis overhovedet begynder at sætte mig ind i smøring af dieselmotorer ville være ret usandsynligt, hvis ikke lige det var for den her messe, fremhæver Søren Kjær. - Men nu har vi mødt hinanden. Og det kunne jo være det først skridt. Som de fleste danske firmaer står vi og mangler folk, kvitterer Mads Okholm fra Hans Jensen Lubricators.