En lille genvej til sundheden

Produkterne i de danske supermarkeder er efterhånden fyldt med mærker, der skal overbevise os om, at de er økologiske, miljøvenlige eller handlet, så overskuddet kommer bønderne i den tredje verden til gode. Nyeste skud på stammen kom i januar, hvor Øko-mærket, Svanemærket, Fair trade-mærket og de andre vejledninger på produkterne fik selskab af fuldkornslogoet, som skal lokke os til at spise mere fuldkorn. Og faktisk ser det ud til, at det nye mærke allerede har en effekt. Analyseinstituttet Nielsen Company har gennemført en måling af danskernes kendskab til de forskellige mærkningsordninger, og efter blot to måneder på hylderne kender hver femte dansker allerede til fuldkornslogoet. Analysen giver også et lille vink om, at kendskabet omsætter sig til aktiv handling, når forbrugerne står ved brød-, pasta- eller morgenmadshylden. I oktober og november sidste år angav deltagerne i undersøgelsen, at de spiste fuldkornsprodukter 1,79 gangen om dagen, mens det tal i januar og februar er steget til 1,87. Ikke en skræmmekampagne Baggrunden for fuldkornslogoet er, at kun seks ud af 100 danskere spiser den anbefalede mængde fuldkorn. Samtidig er de færreste danskere formentlig opmærksomme på, at fuldkorn er en nem måde at få en masse vitaminer og mineraler på. Et mærke på pakken gør det derfor nemmere at vælge et sundt produkt - og der er meget andet end rugbrød at vælge imellem. - Der er for eksempel allerede noget udmærket hvidt toastbrød, der lever op til mærkningskravet, siger Ginny Rhodes, formand for Foreningen af Kliniske Diætister og medlem af bestyrelsen i Fuldkornspartnerskabet, der består af 24 virksomheder og patientforeninger, der tilsammen arbejder på at få danskerne til at spise mere fuldkorn. - Det er faktisk ikke så ligetil at vælge fuldkorn nede i supermarkedet ved bare at kigge på produkterne, så mærket hjælper folk med at vælge det sundere alternativ, når de står med to produkter, der ligner hinanden, fortsætter hun. Foreløbig har 150 produkter fået fuldkornslogoet på pakken. Produkterne spænder fra mel og bag selvblandinger over pasta og morgenmadsprodukter til diverse brødtyper. - I modsætning til mange andre kampagner, så er det her jo ikke en skræmmekampagne, der skal forbyde os at spise et eller andet. Det er rart at være med til at tilbyde et alternativ frem for at skulle sige til folk, at nu må de kun spise pizza en gang om måneden, siger Ginny Rhodes og peger på, at fuldkornslogoet er en nem måde at se på, at en vare opfylder nogle krav og er sund. - Hen ad vejen vil der så altid være nogen, som tænker videre. Så kan de læse, at fuldkornsprodukterne heller ikke må indeholde for meget salt, sukker og fedt, og så vil forbrugerne sikkert også begynde at tænke over, hvorfor andre produkter ikke får logoet, siger Ginny Rhodes. Behøver ikke være hele kerner Parterne bag mærket står også foran en opgave i form af at lære danskerne, hvad fuldkorn egentlig er. Mange tror nemlig, at fuldkorn er det samme som hele kerner, men det er det ikke. At et produkt indeholder fuldkorn dækker blot over, at alle dele af kornet er taget med, så kornene kan sagtens være knækkede eller malet til mel. Et korn består af en skal, et aleuronlag, en frøhvide og en kim. Frøhviden er den eneste del af kornet, man finder i almindelig hvedemel. Den udgør cirka 80 procent af et korns vægt og indeholder mest kulhydrater. Ved også at spise de andre dele af kornet, får vi en masse fibre, proteiner, vitaminer og mineraler, som ellers bliver sorteret fra. - Vi får mange flere vitaminer og mineraler fra produkterne med fuldkorn, flere fibre til maven og bedre fordøjelse. Hvis man gerne vil holde sig inden for buksestørrelsen, kan det også godt betale sig at spise fuldkorn, for det mætter meget mere. Der er for eksempel mange kalorier i brød og spaghetti, og hvis man sammenligner fuldkornspasta med almindelig pasta, så bliver man meget hurtigere mæt af fuldkornspasta. Derfor spiser man mindre portioner, når man vælger fuldkornspasta eller det grove brød, siger Ginny Rhodes. Farvel til luksusmaden Undersøgelser viser, at fuldkorn både kan være med til at forebygge fedme og en række livsstilssygdomme. Derfor håber Fuldkornspartnerskabet, at logoet kan være med til at ændre vanerne, så danskerne igen bliver gode til at spise fuldkorn. Det var vi nemlig engang - ikke mindst på grund af vores tradition for at spise rugbrød, som især de unge har lagt fra sig. Men måske kan den igangværende finanskrise hjælpe os tilbage til nogle af de gamle dyder. I hvert fald får det økonomiske opsving en lille del af skylden for, hvorfor fuldkornet er gledet så meget ud af vores kost. - Før i tiden var det fine hvide brød til fest. Franskbrødet var til om lørdagen, og rundstykket var til søndag morgen. Nu holder vi fest hver dag, og vi har fået flere penge at købe det fine hvide brød for. På samme måde som man før i tiden drak 19 centiliter sodavand og ikke to liter, og det bestemt ikke var hver dag, man fik lov til det. I en periode har det være på mode at spise middelhavsagtigt, og brødet derfra er traditionelt lavet med hvidt mel. Når det er nemt at få fat i, og vi har penge mellem hænderne, så går vi efter det, vi forbinder med luksus, siger Ginny Rhodes.