Færdselsforseelser

En løsladt og en fængslet to uger

30- og 33-årige biltyve og fartbøller fremstillet i Grundlovsforhør

HJØRRING:To mænd på 30 og 33 blev tirsdag fremstillet i Grundlovsforhør i retten i Hjørring for lukkede døre. Begge blev sigtet for brugstyveri af to biler, overtrædelse af færdselsloven, indbrud i en villa, hvor de havde stjålet fem jagtgeværer og 16.000 kroner og indbrud i et sommerhus. Derudover blev den 33-årige sigtet for at have 10 gram hash på sig, mens den 30-årige også havde en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, som han alene står for. Den 30-årige blev varetægtsfængslet i 14 dage, en afgørelse som han kærede. Den 33-årige derimod blev løsladt. Forskellen i domme begrundes i, at den 30-årige havde nogle domme i forvejen. Dørlukningen skete på begæring fra anklageren med henvisning til, at de to mænd har modstridende forklaringer og ikke skal kunne læse hinandens forklaringer i avisen - og desuden er der tyvekoster, som man ikke har ¿fundet placering¿ for. De to mænd har haft travl frem til mandag eftermiddag, hvor politiet fangede dem ved Lønstrup. Forinden havde de begået indbrud i huse og sommerhuse, kørt op mod 200 km/t for at stikke af fra politiet og kørt igennem en bom, da de af uransagelige årsager havde besøgt fængslet Kragskovhede i en stjålen bil. De havde desuden stjålet en Mercedes-Benz Sportsvogn og en Citröen.

Forsiden