En løve blandt slanger

Siden barndommen har Peter Løve Mark være fascineret af dyr og kryb, som giver mange mennesker kuldegysninger. I dag har han 13 slanger i sit hjem i Aars

Allerede som knægt havde Peter Løve Mark interesser, som ikke bare var anderledes, men også kunne give andre mennesker myrekryb, kuldegysninger og mareridt om natten. Tag nu for eksempel store, fede husedderkopper, som de fleste ikke hurtigt nok kan få ekspederet til det evige dyrerige med et dask af en futsko, en fluesmækker eller måske sågar en vægtig søndagsudgave af NORDJYSKE Stiftstidende. Allerede før han kom i skole, havde Peter Løve Mark udviklet sin egen lille hobby med at passe, pleje og fodre edderkopperne i barndomshjemmet. Snoge, salamandre og skildpadder stod også højt på den himmerlandske guts hitliste, og så var der altså drømmen om rigtige slanger. En drøm, som var nødt til at forblive en drøm, fordi slanger under ingen omstændigheder kunne komme på tale. Som mødre er flest, brød Peter Løve Marks mor sig meget lidt om tanken om slanger i hjemmet, og derfor kom der til at gå mange år, før han fik chancen for at leve drømmen ud. I dag udlever han i den grad drømmen, men det er langt fra det første, man tænker på, når man ankommer til hans hjem - en klassisk og nydelig, nyere villa i mokkasten i et meget pænt villakvarter i Aars. I carporten holder en økonomisk VW Lupo, som på bagenden reklamerer for hjemmesiden: www.slangetaemmer.dk. Nå, det er måske en fagligt aktiv brandmand, der bor her, tænker man så - og tager så grueligt fejl. Det står lysende klart, når man træder ind i hjemmet, som er fyldt med terrarier og - SLANGER! Slanger over alt I kontoret, hvor andre ville have bogreoler, er der på den ene væg terrarier fra gulv til loft. I det ene terrarium ligger to tigerpython-kvælerslanger på op mod et par meter i længde. I et hjørne i spisestuen, hvor andre måske ville stille en søjle med en plante, som ikke må få for meget direkte sollys, står et andet terrarium. Det huser en plettet dværgpython fra Australien. Lige nu er den få måneder og på størrelse med en blyant. Som fuldvoksen kan den gå hen og blive op til 1,2 meter lang. I et hjørne i dagligstuen, hvor andre måske ville plante et hjørneskab fra Ikea til det fine service, er der også terrarier fra gulv til loft. På en gren i det ene terrarium hænger to grønne træ-boaslanger og tager en slapper. Altså, de er ikke bare grønne, men sådan nærmest afskrækkende giftgrønne. Giftige er de dog på ingen måde, og faktisk er de en form for indbo, som Peter Løve Mark og hans familie er lige så stolt af, som andre mennesker ville være stolte af et stykke prangende kongeligt porcelæn - eller en komplet samling af juleplatter. 13 slanger - Jeg har svært ved at sige helt præcist, hvad det er, der fascinerer mig, men jeg kan bruge timevis på at se på mine slanger og arbejde med dem, siger den 33-årige himmerlænding. - De er fascinerende dyr. De jager ikke. De er nødt til at vente på deres chance, om de så ikke har fået mad i månedsvis. Når chancen byder sig, spænder de sig helt op som en fjeder og hugger til. I samme bevægelse snor de sig om byttet, og få sekunder senere er byttet aflivet. - Det er også noget med måden de camouflerer sig på med farver og aftegninger, forklarer Peter Løve Mark. Blandt andet med henvisning til sine to grønne træ-boaslanger, der som navnet antyder lever i træer. Den grønne farve beskytter dem mod fjender, men sikrer også, at byttedyr ikke opdager dem. Peter Løve Mark har for tiden 13 slanger i sit hjem, og det hele begyndte faktisk for ligeså mange år siden, da han omkring 20-års alderen flyttede hjemmefra. - Jeg kom dengang sammen med en pige, som var indforstået med min interesse og accepterede, at hund, kat og fugle aldrig har sagt mig noget. - Vi købte først et par kongepython. Tre måneder senere havde vi købt fire slanger mere, og på et tidspunkt var jeg oppe på at have 15 slanger og 29 unger, fortæller Peter Løve Mark. Netop det med unger og avlsarbejde er et andet element ved hobbyen, der interesserer den 33-årige slangetæmmer meget. Fordom og frygt Men det, der måske i dag optager ham allermest i forhold til slanger, er arbejdet med via foredrag, undervisning og fremvisning af sine egne slanger at forsøge at luge ud i folks fordomme og frygt. - Det er noget, der ligger dybt i rigtig mange mennesker. Mange er jo nærmest opdraget med, at slanger er noget ulækkert, farligt og giftigt kryb, og sådan bliver slanger også ofte fremstillet i mange sammenhænge, siger Peter Løve Mark. - Mange giver udtryk for, at de væmmes ved den plirrende, spaltede tunge. Andre synes, at slanger har frygtindgydende, stirrende øjne, og så er der nogen, der helt generelt synes, at slanger ser onde ud, tilføjer den himmerlandske slangetæmmer. Udover foredrag og undervisning arbejder Peter Løve Mark sammen med en psykolog og har i et par tilfælde hjulpet med at bearbejde menneskers skræk for slanger. En skræk eller fobi, der kan være så voldsom, at alene et billede af en slange eller et glimt på tv, kan fremkalde panisk frygt, mareridt og søvnløshed. Peter Løve Marks erfaring er, at det kan hjælpe folk at få forklaret, hvad slanger egentlig er, se slanger og længere henne i forløbet måske ligefrem prøve at røre ved en slange. - Mange væmmes, fordi de blandt andet tror, at slanger er slimede og ulækre at røre ved, men det er de jo slet ikke. Jeg har faktisk haft et eksempel med en ældre kvinde, som fra starten var meget bange for slanger, men som i dag har overvundet frygten og ikke har problemer med at stå og holde en slange. Et år fik hun ligefrem taget billeder til julekort, hvor hun står med en slange om halsen, fortæller Peter Løve Mark med et smil. Score-replikken Blandt mange andre aktiviteter arbejder slangetæmmeren fra Aars sammen med Falck og politi, der gerne gør brug af hans viden og erfaring. Blandt andet når det fra tid til anden sker, at en løssluppen slange skaber panik et eller andet sted. De slanger ender typisk hos Peter Løve Mark, som har et stort netværk af kontakter, så han til enhver tid kan skaffe slanger af enhver slags et godt hjem. Også i udlandet, hvis der skulle dukke slanger op, som man ikke må have i Danmark. - Dem har jeg ikke haft nogen af endnu, men jeg har beredskabet parat, siger Peter Løve Mark. I villaen i Aars er han i øvrigt ikke ene om slange-interessen. Hans samlever gennem tre år Anette Kold Pedersen er også grebet af hobbyen, men sådan har det langt fra altid været. - Før hun mødte mig, havde hun aldrig haft noget med slanger at gøre, og da jeg mødte hende, gjorde jeg mig da godt nok nogle overvejelser om, hvordan jeg skulle få det med slangerne sagt, siger Peter Løve Mark. Med et grin tilføjer han, at han altså ikke kastede sig ud i den klassiske scorereplik: Hvad så Anette, skal du med hjem og se min slange? - Jeg forsøgte nok at liste det lidt ind ad bagdøren, men hun blev heldigvis ikke skræmt væk. I begyndelsen havde hun ikke noget med slangerne at gøre, men det varede ikke længe, og i dag er hun dybt optaget af dem. Det er blevet en fælles hobby, fortæller Peter Løve Mark. Slange-kyndig datter Også hans datter, Marie, er i en alder af blot 10 år en særdeles erfaren slangeekspert. Det dokumenterer et kæmpebillede i hjemmets køkken-alrum af Marie i selskab med familiens flere meter lange, men nu desværre afdøde, kongepython. Den var den ene af Peter Løve Marks to første slanger, og derfor var det selvsagt et stort tab, da den døde. - Jeg har aldrig været nervøs for Marie med hensyn til slangerne, men vi har naturligvis visse regler. For eksempel må hun ikke tage dem ud, uden at vi er der. - Da vores albino tigerpython var lille, holdt vi også Marie væk fra den. Som mange unge slanger var den aggressiv. Fra fødslen er de udstyret med voldsomme forsvarsinstinkter, fordi de i naturen skal kunne klare sig på egen hånd fra første dag. - Den bed en del. På en dag kunne jeg godt blive bidt 12-13 gange, og det kan gøre ondt, fordi der er modhager på tænderne. I en periode gik jeg med den på maven under trøjen for at få den til at slappe af og vænne sig til mennesker. Den faldt hurtigt til ro, og i dag er den særdeles fredelig, fortæller Peter Løve Mark. Marie har i øvrigt allerede bebudet, at hun vil være dyrlæge - og det skal altså være med krybdyr som speciale! Lettere end guldfisk På visse punkter er det krævende at holde slanger, som familien i Aars gør. Blandt andet fordi kravene til de terrarier, hvor slanger går, er meget store. Alle familiens terrarier er blandt andet med automatisk temperaturstyring og kontrol med luftfugtigheden Hyppig rengøring er også påkrævet, men hvad angår fodring er det nærmest lettere end at have guldfisk. - De små slangearter fodrer vi cirka hver 10. dag, men de store skal kun have mad en gang om måneden, fortæller Peter Løve Mark og tilføjer, at slanger i naturen faktisk kan gå i helt op til et år uden at få mad. Menuen står typisk på rotter og mus, slagtefærdige kaniner eller kyllinger og høns. - Vi levende-fodrer, hvilket vil sige, at slangerne får maden serveret levende. Jeg ved godt, at det virker voldsomt på en del mennesker, men det er jo sådan, det foregår i naturen, og det er såmænd lige så humant og hurtigt, som når vi mennesker afliver dyr, forklarer Peter Løve Mark. - Der går kun få sekunder, før en kvælerslange har klemt livet ud af en mus. Den hugger til, snor sig i samme bevægelse om musen, og første gang musen trækker vejret derefter og ånder ud, klemmer slangen til, så musen ikke kan trække vejret igen, tilføjer han. Når det kommer til Peter Løve Mark selv, er han dog mere blødsøden end som så. Blandt andet når det gælder hans første store kærlighed inden for kryb og kravl: Husedderkopper. - Jeg må høre en del, og folk griner tit af mig, for hvis en edderkop har forvildet sig ind i vores hus, har jeg det fortsat sådan i dag, at jeg indfanger den og sætter den udenfor i friheden i stedet for at slå den ihjel, siger han med et selvironisk smil på læben. Interesserede kan stifte nærmere bekendtskab med slangernes verden og Peter Løve Mark på: www.slangetaemmer.dk