En lokal læge i krigszonen

Læge Wiera Lorentzen har lige overstået udsendelse til Kosovo. Nu forbereder hun sig på næste opgave

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bogen "De DANSKE TIGRE" af Lars Ulslev Johannesen giver ifølge Wiera Lorentzen et godt indblik i dagligdagen for de udsendte soldater.

Hun har været der tre gange tidligere, og nu er hun snart på vej igen. Wiera Lorentzen, som er praktiserende læge i Frederikshavn, sætter til marts kursen mod Afghanistan. - Jeg har selvfølgelig gjort mig en del tanker - denne gang mere alvorlige end sidste gang, siger Wiera Lorentzen og henviser til de angreb, der har kostet danske soldater livet. - Lejren Armadillo, som jeg højst sandsynlig også skal arbejde i, udsættes for angreb hver dag, ligesom Taleban i stigende grad forsøger at slå soldater ihjel ved brug af vejsidebomber og panserværnsvåben, siger hun. Alligevel har Wiera Lorentzen, ligesom mange andre danskere, valgt at se frygten i øjnene og tage af sted. Af to årsager: - Jeg ved godt, at jeg lægger mit liv i hænderne på danske soldater, som aldersmæssigt kunne være mine egne børn. Men jeg ved også, at de er godt uddannede, og at de passer godt på mig. Mere bange i Frederikshavn - Jeg har jo været af sted før, og jeg må sige, at jeg aldrig har været så bange i Afghanistan, som jeg nogle gange har været i lægevagten i Frederikshavn, hvor man jo ofte sidder alene. - Desuden hjælper den danske indsats i Afghanistan. Jeg kan se fremskridt for hver gang, jeg er dernede. Sundhedsklinik og korn Noget, der kan gøre Wiera Lorentzen godt og grundig gal er, hvis danske politikere giver udtryk for, at den danske indsats ikke nytter. - Det siger de kun, fordi de aldrig har været i Afghanistan selv, siger Wiera Lorentzen. Hun har med egne øjne set, hvordan soldaternes indsats har gjort livet lettere for mange afghanere. - Den såkaldte grønne zone ryddede man for talebanere, og man gav bønderne korn, som de kunne så på deres marker i stedet for opium. Og det har de gjort, for det vil de hellere. Det var bare umuligt før, hvor Taleban truede dem på livet, hvis de ikke dyrkede opium. - Jeg har også selv skabt et projekt, der har til formål at undervise afghanske kvinder i sundhedslære, så de bliver i stand til for eksempel at behandle børns brandsår og diarrésygdomme, varetage fødsler og blive klogere på god hygiejne. Indtil nu har kvinderne modtaget undervisning i lejren FOB Price, og næste skridt bliver at bygge en decideret sundhedsklinik, siger Wiera Lorentzen. Hun glæder sig derfor til at komme af sted og se de resultater, som der rent faktisk er mange af, men som desværre sjældent når den landsdækkende presse. Men der var lige noget, hun skulle have overstået, før hun kunne melde sig til at tage til Afghanistan igen. Wiera Lorentzen var nemlig i 1995 udsendt til Ex-Jugoslavien, hvor kroaternes adskillige brud på Genèvekonventionen betød, at der blev skudt på det udsendte sundhedspersonel, at der blev skudt på infirmeriet og at kroaterne skar halsen over på de serbiske patienter, som Wiera Lorentzen og hendes kolleger havde behandlet. Det var derfor en lettelse for hende at komme ned og opleve, at situationen i dag er helt anderledes. - Jeg troede, at alt stadig var gråt og trist, og at der var ruiner overalt. Men jeg blev positivt overrasket, for vores tilstedeværelse skaber fred og ro. Jeg så, hvordan der skød nybygninger op overalt, hvordan børn færdedes på gaderne med skoletasker på ryggen og at serbere og muslimer kunne gå side om side med hinanden med smil på læben i stedet for had i øjnene. Dén oplevelse betyder, at jeg kan give slip på de traumatiske oplevelser, jeg har haft i Ex-Jugoslavien og nu kan se fremad mod næste mission i Afghanistan, siger Wiera Lorentzen.