En måde at und- gå arbejde på

Konflikter om elevplaner i folkeskolen viser de ledelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med at være skoleleder. Når enkelte lærere eller grupper af lærere nægter at udøve de opgaver, der politisk er besluttet, er der ikke noget nyt i det.

Det er foregået i årevis. Begrebet ”civil ulydighed” er en måde at forsøge at undgå at passe sit arbejde på. En anden mere udbredt tilgang er i det skjulte, for offentligheden og politisk ledelse, at ”de-koble”. ”Nok er der politiske beslutninger, men vi gør det på vores måde, det har vi jo mere forstand på end politikerne har”. Rammen for folkeskolen har fra 1993 til 2006 været en folkeskolelov, der rummede krav om undervisningsdifferentiering, evaluering og de rette udfordringer for alle elever. Men det har været nemt at betragte loven som en positiv hensigtserklæring, uden i praksis at sikre at den blev implementeret. Forud for folkeskoleloven i 1993 udviklede vi ude på skolerne med ressourcer for undervisningsministeriet. Det gav alle vi ildsjæle mulighed for at bruge vores kreativitet og nytænke indholdet, samarbejdet og organiseringen. Udviklingsarbejderne blev evalueret og velbeskrevet i en række rapporter og således også anvendt som inspiration til ny lovgivning. I dag hører jeg ofte ønsket om igen at vise, at vi kan selv med nogle udviklingsmidler til rådighed. Men en kendsgerning er også, at en stor del af udviklingen faktisk aldrig er blevet implementer og en del af en ny praksis. Nogle kommuner har taget lederskabet på sig ved at opstille klare mål og handleplaner for udviklingen af skolerne. Det har gjort en stor og vigtig forskel. Det er nødvendigt med politisk ledelse og en embedsmandsgruppe, der formår god forvaltningsledelse. Ikke alle kommu-ner har formået at skabe vilkår for god skoleledelse. På de skoler kræver det virkelig sin ledelse at sikre folkeskoleloven omsat til daglig praksis. Med tydelig national-politisk styring er de konflikter der udspilles på skolens arenaer internt blevet synlige i det offentlige rum. Nu er det ikke den lokale skoleleder der reageres på, men den ”nationale politiske og administrative skoleledelse”. Formandskabet for Skolerådet www.skoleraadet.dk, som jeg er en del af, er uafhængigt af undervisningsministeren – det gælder også, når formandskabet bedømmer de nye redskaber som elevplaner og test. Behovet for nye tiltag er imidlertid dokumenteret i mange undersøgelser, og hertil kommer, at der er gode erfaringer både i Danmark og i f.eks. de nordiske lande med nogle af redskaberne. Det gælder f.eks. elevplaner på en række skoler og test på Island. Vi kan så glæde os over, at skoler og kommuner generelt kan løse udfordringerne med test og elevplaner. Skolekulturen er afgørende. En god evalueringskultur er en del af en god skolekultur præget af ambitioner om at ville gøre det bedste sammen med elevernes forældre for den enkelte elev. Vi skal ville noget med hvert eneste elev. Vi kommer langt med vilje og proaktivitet, men basis for kvalitetsudvikling er viden. Endelig kan jeg anbefale videndeling skoler og kommuner imellem. En del skoler har faktisk rigtig gode erfaringer med elevplaner. Det siger sig selv, at alt nyt kræver en ekstra indsats i begyndelsen, men gang på gang oplever vi, at når vi har taget opgaven på os og selv været med til professionelt at håndtere den, kan vi kigge tilbage med undring på, hvorfor det var så stort et problem for os, da det var nyt. Den norske skoleforsker Dalin siger, at praksis ændrer sig før opfattelsen, og det er der noget om. Der er meget fokus på tid, og hvordan vi formår de mange opgaver som folkeskolen har og får tildelt. Inden for skolens mure bør vi overveje og gøre erfaringer med nye måder at anvende vores tid på. Det fører mig over i et kulturperspektiv. Skolekulturen, arbejds- og undervisningsmiljøet er afgørende for, hvordan vi har det og ta’r det. Negativitet, fejlfinding og frustrationer tapper alle for energi. Hvorimod en proaktiv professional tilgang i et arbejdsmiljø præget af samarbejde og gå-på-mod giver arbejdsglæde og lyst til at kaste sig over nye opgaver. Dybest set handler det om, at vi som rollemodeller og forbilleder formår de kompetencer og tilgange, som vi bestræber os på at lære vores elever. God arbejdslyst. [ Grethe Andersen er pd., skoleleder på Vester Mariendal Skole, Stjernevej 1, Aalborg SV. E-mail: grethe.andersen20@skolekom.dk.