En mærkesag for fagforeningerne

De gamle vil beholde dem, de nye af med dem

Arbejdsmarkedspolitik 10. januar 2003 01:00

AALBORG: Nogle ler, mens andre blandt de faglige organisationer græder over udsigten til en afskaffelse af eksklusivaftalerne. - Et ideologisk angreb på fagbevægelsen, siger Kurt Nielsen, formand for Dansk Metal i Aalborg. - Det vil være en sejr for demokratiet, hvis folk får lov til at være i den forening, de ønsker, siger landsformanden for Danmarks Frie Fagforening Jørgen Mikkelsen, Aalborg. Fagforeningen, som i år har 20 års jubilæum, har i årevis kæmpet mod eksklusivaftalerne, bl.a. ved at køre en sag om en FDB-ansat, der blev afskediget som følge af sit medlemskab af DFF helt til Højesteret, hvor fagforeningen imidlertid tabte. Jørgen Mikkelsen har dog ikke opgivet endnu. - Vi har indbragt den for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger han med henvisning til, at den enkelte ifølge Menneskerettighedserklæringen frit kan vælge fagforening. - Hvis beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) får sit forslag igennem, betyder det, at en masse mennesker frit vil kunne vælge den fagforening, de vil være medlem af, siger Jørgen Mikkelsen, som er overbevist om, at det vil give flere medlemmer til DFF. - Mange ønsker medlemskab hos os, men må opgive at melde sig ind, når det går op for dem, at deres nye arbejdsplads er omfattet af en eksklusivaftale, siger Jørgen Mikkelsen, der ærger sig over, at Dansk Folkeparti kobler spørgsmålet sammen med billig arbejdskraft fra de kommende EU-lande i øst. DF spiller hasard - Det er noget vrøvl at sammenblande de ting, siger Jørgen Mikkelsen, der bebrejder DF for at spille hasard med noget, der er så vigtigt. - DF har jo selv kæmpet mod eksklusivaftaler. Nu risikerer vi, at de ikke bliver ophævet, siger DFF-formanden, der er overbevist om, at LO i tilfælde af, at forslaget går igennem, kommer på slanketur. - Organiseringsgraden vil ganske givet falde, men hvad gør det. Efter min mening skal vi ikke have mere fagforening end nødvendigt. Kurt Nielsen, formand for Dansk Metals 6200 medlemmer i Aalborg og medlem af bestyrelsen for LO i Nordjylland, betragter VK-regeringens forslag som et ideologisk angreb på fagbevægelsen, specielt forbund under LO. - En lang række andre foreninger, som også kræver medlemskab, hvis man vil arbejde indenfor et bestemt fag, har jo også eksklusivaftaler, det gælder f.eks. de faglige organisationer for læger, advokater og tandlæger, men de er ikke omfattet af lovforslaget, fordi det ville ramme regeringens egne vælgere, siger han. Ifølge Kurt Nielsen er kun et mindretal af Metals medlemmer omfattet af eksklusivaftaler, idet de kun indgås med virksomheder, som ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation. - De organiserede arbejdsgivere er underlagt en hovedaftale. Det er de uorganiserede ikke, og det betyder, at vi må lave en overenskomst for den enkelte virksomhed. Det er et stykke arbejde, som vi laver på medlemmernes vegne, og som de betaler for via deres kontingent til os. Da vi ikke ønsker udgifter på at lave overenskomst for folk, der står uden for Dansk Metal, laver vi en eksklusivaftale med den pågældende arbejdsplads, siger Metal-formanden, der betegner eksklusivaftalerne som en fordel for virksomhederne også. Et uroligt arbejdsmarked - Uden eksklusivaftaler fjerner man det aftalegrundlag, der holder styr på, hvad der foregår. Det betyder, at virksomheder, som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening og dermed underlagt en hovedaftale, frit kan ansætte polsk arbejdskraft til 15 kr. i timen. For virksomheder med en hovedaftale forringer det konkurrencesituationen dramatisk, siger Kurt Nielsen, der samtidig forudser et uroligt arbejdsmarked i tilfælde af et forbud mod eksklusivaftaler. - Vi vil få et større spektakel, når man skal have indkaldt 26 fagforeninger for at forhandle ny overenskomst, siger han og henviser til Italien og Frankrig: - Der er det jo et ragnarok, når der skal forhandles i de lande. Mogens Stig Nielsen, formand for den Kristelige Fagbevægelse, for hvem afskaffelse af eksklusivaftalerne hører til mærkesagerne, afviser, at flere fagforeninger repræsenteret på én arbejdsplads er vejen til anarki. Han er heller ikke enig i, at det ville føre til, at medlemmer af ét forbund snylter på arbejde udført af et andet forbund. - I Holland, hvor man ikke har eksklusivaftaler, klarer man det ved, at de enkelte forbund inden forhandlingerne med arbejdsgiveren sætter sig sammen og finder frem til et fælles forhandlingsudspil, siger han. Eksklusivaftalerne bidrager ifølge formanden til en betydelig gennemstrømning af medlemsskaren i forbundet, der i øjeblikket er på ca. 70.000 medlemmer. Den Kristelige fagbevægelse får årligt ca. nye 21.000 og mister 18.000 medlemmer. Af de sidste begrunder ca. 5000 deres farvel med, at de har skiftet job til en arbejdsplads med en eksklusivaftale. - Det fortæller klart, at mange er udsat for ikke at kunne være medlem, hvor de gerne vil, siger han. Fra Dansk Industris side nyder sagen ikke den store opmærksomhed: - Eksklusivaftaler udgør ikke noget problem for vores medlemsvirksomheder, fordi vi ikke indgår sådanne aftaler. Det står ganske enkelt i DIs vedtægter, at vi ikke indgår nye eksklusivaftaler, siger formand for Dansk Industri i Nordjylland og adm. direktør for Aalborg Portland Søren Vinther. DIs holdning til eksklusivaftaler betyder dog ikke, at man ønsker uorganiseret arbejdskraft: - Det er altid godt at have en organiseret modpart at forhandle med, siger Søren Vinther.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...