En mand er i livsfare efter Ballerup-brand

Brandfolk reddede en mand i livsfare ud af en brændende lejlighed i Ballerup fredag aften.

En mand er i livsfare efter Ballerup-brand

En cirka 40-årig mand er kørt med eskorte på Rigshospitalets Traumecenter. Han er i livsfare efter en brand i Ballerup, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden er indlagt med røgforgiftning, men er ifølge lægerne stabil fredag aften.

- Vi ved ikke så meget på nuværende tidspunkt, men han er kørt på traumecentret med eskorte, så vi må formode, at det er alvorligt, siger sagsleder Allan Sørensen til Ritzau.

Politiet og brandvæsnet fik meldingen om branden klokken 18.02. Branden startede formentlig i en sofa i lejligheden.

Ifølge sagslederen er sofaen godt medtaget af branden, der brød ud på Kornvænget 14 i en etageejendom.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst