Film

En mand i ugelang søgen efter sin livshistorie i Kino Hjallerup

HJALLERUP:I denne uge kan den finske film ”Manden uden fortid” ses i Kino Hjallerup. Filmen begynder med, at en mand ankommer til en togstation om aftenen. Efter hans lange rejse er han træt og sætter sig på en bænk, hvor han falder i søvn. Mens han sover, kommer tre unge bøller forbi og tæver ham. Da han bliver indlagt på hospitalet, bliver han erklæret død. Han overlever dog og går ned til havnen, hvor han falder bevidstløs om. To børn opdager ham dog, og deres forældre, som bor i en container ved havnen, tager sig af ham. Til sidst er manden så rask, at han kan tage alle bandagerne af, men han har glemt alting om sin fortid, efter at han blev overfaldet. En dag tager manden, som han bor hos, ham med til Frelsens Hærs gratis maduddeling. Det er her, at han møder Irma for første gang. Senere lykkes det ham også at få lejet en container af politimanden Anttila. Ganske vist betaler han for meget og bliver truet med Anttilas ”dræberhund”, Hannibal, hvis ikke han betaler, men alligevel lykkes det ham at skabe sig et hjem i containeren. Irma hjælper ham efterfølgende med at få nogle småjobs for Frelsens Hær, da han er blevet smidt ud fra arbejsformidlingen, fordi han ikke kan huske navn og CPR-nummer. Da han senere genkender en svejsemaskine fra sit ”glemte” liv og søger job på dette arbejde, er det heller ikke muligt, da han skal have en bankkonti. Efterfølgende kan man følge manden i sit nye liv, og se om han nogensinde finder ud af, hvem han virkelig er.