En mand uden tvivl

Som uægte bondesøn skulle også Anders Zorns hjem vise rigdom, magt og vælde

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Storstuen er et prægtigt skue i mandig smag. De kostbare gobeliner er fra 1500 tallet og heller ikke her hænger hans egne værker. Det er rigdommen, der er sat til skue, men også respekten for den egn, hans mor og han kom fra, Dalarna.

Tvivler man på egne evner, skaber man ikke noget stort, fastslog den svenske maler Anders Zorn, der om nogen blev til noget stort og det endda i sin egen levetid. Han var kun 20 år, da han brød igennem med bravur med den fintfølende akvarel ”Sorg”, hvor den unge enke afslører både sin elegance og skønhed, sin spæde livskraft og sin store afmagt. En imponerende balanceakt for en så ung mand, kun lige rykket ud af teenagetiden. Teknisk var han allerede da en mester. Han blev kaldt tryllekunstneren af sine medstuderende på Konsthögskolan, endog af den i Sverige lige så kendte maler Bruno Liljefors. Selv nægtede Anders Zorn, at det var talent. Han kaldte det arbejde og sagde aldrig atelier, men værksted. - Han tvivlede aldrig. Han gik altid direkt på dukan, uanset hvilken teknik, han arbejdede med, fortæller Johan Cederlund, som nu i to år har været direktør for Zorn-samlingerne i Mora oppe i Dalarna midt i Sverige, det vil sige både museet, kunstnerens hus, hans malerhytte oppe i fjeldet, tekstilsamlingen og det lille frilandsmuseum, han også fik kreeret ved Siljansøens bred. - Han var ikke ligefrem filosofisk, han arbejdede - og var ivrig efter at vise både sig selv og sin rigdom frem, fortsætter Johan Cederlund, mens han viser rundt i det lille udsnit af den imponerende samling på 1000 malerier foruden 12000 ting samt 60 huse. Mangemillionær Anders Zorn blev rig. Han havde over 70 mio. nutidskroner stående, da han døde, men ingen anden nordisk kunstner har heller ikke kørt sin karriere så effektivt og præcist som han. Hans evne til at sætte sig et mål og få indrettet livet til at forfølge det, ligner næsten en karikatur af maskulin tænkning. Som hans hus. Men i hvert et billede, i hvert er rum, anes de dybder af empati, han ikke selv satte ord på, men som gør, at hans kunst og hans hjem ikke bare er til pynt, men roder rundt i beskuerens sjæl, når man står der foran maleriet af ham selv i ulveskindspelsen eller i Emmas værelse i de sarteste gule toner. Han blev født som uægte søn af Grudd Anna Andersdotter, der som mange andre piger fra Dalarna drog sydover for at arbejde. Hun fik arbejde i Uppsala, hos brygmester Leonard Zorn, der gjorde hende gravid. Han gav sønnen sit efternavn, hende lidt underhold, og ellers intet. De mødtes aldrig, Leonard og Anders. Efternavnet gav prestige, men også en spire af at være til noget større. Han var ikke andet end syv-otte år, da hans kunstnerhænder kom i gang. Han snittede figurer i træ, der var så fine, at de kunne sælges. Og 12 år gammel fik han akvarelfarve af sin mor og sendt i skole i Enköping for at lære andet end det Mora-mål, han talte hjemme. Allerede tre år efter var han i gang med kunstneruddannelsen i Stockholm, og siden gik det bare fremad. Durk efter planen indledte han med det, der gav penge. Portrætter af rige mennesker i store byer. Så snart, han havde fået de første kroner ind, investerede han i pænt tøj og lærte sig borgerskabets manerer. Han gemte og glemte ikke sin fortid, men satte sig selv forrest i billedet og da han havde fået et godt ry og en fast indtjening, fik han lov at gifte sig med Emma, datter i den rige jødiske familie, Lamm, og blev indlemmet i de pænere kredse. Endda pænere end dem, hans far frekventerede. Konge af Mora At det var en drivkraft, er der ingen tvivl om, lige som han heller aldrig lagde skjul på sin tætte tilknytning til sin mor. Han ikke alene byggede hus til hende og sine to halvsøstre, han hædrede også hendes kultur i sin kunst og brugte penge, tid og kræfter på at bevare dalarkulturen. Han købte endog sin mors families forrådsbod fra 1616 og skabte et frilandsmuseum med den og blandt andet også det ældste hus i Dalarna, en tømmerhytte fra Noret med ildsted bygget ca. år 1200 og med fint snittede mønstre om indgangen. Han flyttede også hjem til Mora, tegnede sit larmende store hus på 600 kvm i nationalromantisk stil og tungt træ. Det stod færdigt i 1896. Da var han 36 år gammel og allerede konge af Mora og samtidig berejst som få andre på den tid. Hver vinter var han og Emma af sted. Syv gange var de i USA og i ni år boede de fast i Paris. - Han var både gentleman og bonde, siger Johan Cederlund. Som gentleman byggede han huset med fem gæsteværelser og indbød konstant gæster, blandt andre Prins Eugen, der var en velrenommeret maler. Som bonde drog han dalarkulturen ind, så her er fireflettede blonder rundt om lamperne, falurøde skabe og store tinkrus. Og så skulle der prales lidt. Den storslåede sal skulle kunne rumme gobeliner og billardbord, der måtte hejses ned, inden taget blev lagt. Det var så højt, at de lokale håndværkere tvivlede på, at det kunne bære. Zorn tvivlede ikke. Heller ikke på sin ret til at skubbe til kongefamilien, der i ham fik en konkurrent til deres sølvsamling. Anders Zorn fik hurtigt Sveriges næststørste af slagsen. Han viste også sit globale vid, da han som den første i 1898 hev centralvarmen til landet fra USA, og allerede i 1906 installerede han el på Zorngården. Han var snobbet, millionæren Zorn, opkomlingen, men også respektfuld overfor andres arbejde, havde råd til at være det. Det var ham, der var storebror, ham, der købte af Liljefors og Carl Larssons værker. Aldrig omvendt. Han og Emma havde et reelt venskab med Carl og Karin Larsson, der ofte kom forbi, og hvis børn boede hos Zorns i perioder. - Der er ingen tvivl om, at det påvirkede Anders og Emma, at de ikke fik børn. De byggede blandt andet også et børnehjem her i byen, og nøjedes ikke med penge. De kom der tit. Især Emma, fortæller forstander Anita Andersson, som i 15 år har arbejdet i Zorns hus. Andre kvinder Emma var kvinden i Zorns liv. Hun var driftslederen, han direktøren. Der var syv-otte ansatte i huset, en alene til blomsterne, og de sørgede for dem. Gav dem lægehjælp. Selv tandlægehjælp. Emma måtte finde sig i, at der var andre kvinder, men hun holdt ud. Damerne var også hans yndlingstema, som han kaldte det, og de nøgne badende damer i skærgården gav ham et andet publikum end de 550 portrætter, han nåede at male. - Han malede kvinderne på en ny måde. Det var ikke dem, der var i fokus, de var integreret i naturen. Det var en fornyelse af genren, der vakte stor opsigt, fortæller Johan Cederlund. Blandt verdens bedste I 1889 høstede han stor anerkendelse for ”Les Baigneuses”, de badende, men i Sverige forblev han mest kendt for sine hjemstavnsbilleder, mens hans ætsninger i virkeligheden er dem, der kunstnerisk er bedst, mener direktøren. - Han er grafisk en af de bedste i verden. Nogle sammenlignede ham med Rembrandt, som han selv satte meget højt. Det var han stolt af, fortæller Johan, der netop er i gang med at arrangere en udstilling af Zorns værker på Rembrandt-museet i Amsterdam til foråret 2011. Året inden skal nogle af malerierne til National Academy Museum i New York og til næste år skal han hænge i Spanien sammen med en af deres hjemstavnsmalere, Joaquín Sorolla. - Han var sønderbrændt til sidst. Hans seneste malerier af nøgne kvinder blev næsten vulgære, men han havde også levet hårdt, konstaterer Johan Cederlund. Anders Zorn døde 22. august 1920 efter en maveoperation på sygehuset i Mora, 60 år. Fra da af gik Emma Zorn i sort, men fortsatte sit og husbondens arbejde med børnehjemmet, højskolen, hembygdsgården og ikke mindst selve museet til værkerne. Det åbnede i 1939, tre år før Emma Zorn døde. I dag kan man også gå rundt i huset, men hans atelier kan man kun kigge ind i. Det er ovre i den lille brændehytte af tømmer dateret 1292, hentet ned fra Fåsås og omdannet til værksted for Zorn. Hans staffeli står der stadig og til højre for døren hænger hans kittel. Størrelse XXXL står der i nakken af den. Mindre kunne ikke gøre det.