En marsmand ville undre sig LANDBRUG: Nordjysk forsker kalder EU-støtten absurd og har forslag til reform

AALBORG:Trods 15 år erklæret målsætning om at ændre radikalt på EUs landbrugspolitik, tegner støtten til erhvervet sig stadig for langt den største post på EUs budget. En nordjysk forsker kalder støtten for absurd, og han har forslag til en løsning. - Kom nogen fra Mars og analyserede EUs landbrugspolitik, ville de sige: europæerne er ikke rigtigt kloge. Man betaler landmændene for at producere for meget. Man kan endda konstatere, at landmændene fortsat befinder sig i en indkomstklemme, siger lektor i landbrugsøkonomi, Jan Holm Ingemann, Aalborg Universitet. Meget tyder på, at landbrugspolitikkenen og de milliarder, vi pumper i den, ikke gavner landmændene, men nogle andre, f.eks. virksomheder, rådgivere, de der sælge ting til landmændene og den finansielle sektor, der skal yde lån til køb af produktionsmidler og jord. Den kapitalisering af jorden, der har fundet sted, betyder at danske landmænd er blandt de mest forgældede i verden, siger han. Skærmet fra markedet Jan Holm Ingemann godtager ikke det almindelige argument fra landmænd om, at støtten gør fødevarerne billigere for forbrugerne. - Tværtimod. Landbrugspolitikken betyder, at vi afskærmer det europæiske marked fra verdensmarkedet for fødevarer, og dermed kommer forbrugerne til at betale en højere pris, end de ville skulle, hvis landbruget skulle fungere på markedsvilkår, siger han. På New Zealand afviklede man for år tilbage den nationale landbrugsstøtte populært sagt over natten. - Der skete ikke den forudsagte katastrofe, at mange landbrug ville lukke. Derimod faldt landbrugets omkostninger, påpeger han. Gordisk knude Problemet i EU er, at støtten er kapitaliseret. - Da man indførte mælkekvoterne, blev de, der ejede køerne på dette tidspunkt, væsentligt rigere natten over, fordi kvoterne blev kapitaliseret i prisen på landbrug. På samme måde med hektarstøtten. De, der tilfældigvis ejede landbrugsjord, da ordningen blev indført, blev gjort rigere. Skal vi afvikle politikken, går det den modsatte vej. De, der tilfældigvis ejer jorden på dét tidspunkt, bliver fattige. Denne gordiske knude er vi nødt til at hugge over, fastslår Jan Holm Ingemann, og han har et forslag: - Fremfor årti efter årti at poste milliarder i en poltik, der ikke gavner ret mange og dybest set er absurd skal vi tage ti års landbrugsstøtte, udbetale den som kompensation for værditabet på produktionsmidlerne, og så lade produktionen foregå på markedsvilkår, så landmændene producerer dét, der er mest værd på markedet og ikke, hvad, der giver højst tilskud. Han har ikke mødt opbakning til tankerne i landbruget, og det undrer ham: - Det er i både landbrugets og samfundets, ja hele EUs interesse at få afskaffet den absurde landbrugspolitik én gang for alle, fatslår han. Det oprindelige formål, selvforsyning med fødevarer indenfor det daværende EF, blev nået allerede i slutningen af 70-erne, og da den irske kommissær MacSharry lancerede sit store reformforslag i 1992, var problemet en betydelig overproduktion og et belastet miljø.