Film

En masse mandesnak

- Jo, der blev snakket en masse mandesnak. Om fædre og faderbilleder og savn og mist, det er klart. Freud ville have haft fede tider på det sæt, siger filminstruktøren Peter Ringgaard om arbejdet med spillefilmen "Til højre ved den gule hund". Filmen handler om fædre og sønner og om alt det sådan nogle aldrig får sagt til hinanden, aldrig får gjort for hinanden og altid fortryder, når det er for sent. - Peter Gantzler, der spiller manden, som mister sin far i filmen, insisterede på, at jeg skulle fortælle ham alt om mit eget forhold til min egen far, før han ville kramme ud om sit eget liv. Det blev faktisk ret bevæget. Det viser sig jo hurtigt, at man har en masse ting gemt af vejen, som man ikke lige havde tænkt sig skulle have betydning. Men det har det, siger Peter Ringgaard. Peter Gantzler har selv fortalt, at han mistede sin egen far som 25-årig, så han kender en del til filmens problemer fra sit eget liv. Men det vidste Peter Ringgaard intet om, da han foreslog ham rollen. - Det var simpelthen et valg ud fra hvem han er og hvad jeg synes han kan, siger instruktøren. "Til højre ved den gule hund" er egentlig skrevet af en amerikaner, John Bernstein, der har undervist på universitetet i København, hvor han og Peter Ringgaard lærte hinanden at kende. - Vi klinger godt sammen. Nu er han for længst tilbage i Boston, men han sender sine treatments til mig, og så diskuterer vi dem. Denne her har været gennem skrivemaskinerne omkring 15 gange hos os begge to, inden den blev til film, siger Peter Ringgaard. Derefter har filmen været undervejs et par år. - Der er altså ikke nogen direkte referencer til nogens privatliv i filmen. Al den samtale har været brugt til at finde følelser og udtryk frem, siger han. Han synes det har været en stor udfordring at arbejde med fire så forskellige skuespillere som Klein, Gringer, Gantzler og den unge Kaspertin Lønnberg, der spiller Gantzlers søn. - Det er fire meget forskellige spillere hver med deres tilgang til jobbet. Så det har været hele tastaturet, der har været i brug, siger han. Han ville gerne have været i Hjørring og ved Vesterhavet for at lave nogle scener. - Det ville have givet ekstra dybde i filmens univers. Men det var der altså ikke penge til. Så vi tog scenerne i Nordsjælland i stedet for, siger han. Han debuterede i 1972 med en kortfilm. Siden har han lavet krimien "Nyt legetøj", familiefilmen "Langturschauffør" og i 1997 den prisbelønnede dansk-svensk-spanske "Et hjørne af paradis" med Penélopé Cruz. - Men mit faste arbejde er dokumentarfilm. Det er typisk tv-opgaver, bestilte opgaver fra en tv-afdeling eller et tilbud, jeg selv fremsætter, og som tv så siger ja til, siger han. Senest har han netop lavet en i Thailand om en dansk munk.